U19 gjorde det igen: Sejr over Rumænien

En tilfreds landstræner kan gøre status efter to venskabskampe mod Rumænien, som resulterede i to sejre og syv danske scoringer.



Det danske U19-landshold mødte tirsdag aften Rumænien i den anden af to testkampe.

På en flot bane i silende regnvejr kom Danmark fint fra start. Holdet sad på spillet og trykkede det rumænske hold i bund. Der var flere gode muligheder, men holdet kom ikke helt frem til de store chancer.

Således forløb det meste af første halvleg, og pludselig opstod to identiske chancer til Rumænien, da en dansk spiller gled på den våde bane. Og på den anden chance scorede Rumænien så efter flere misforståelser hos danskerne.

Anden halvleg var næppe startet, før indskiftede Morten Rokkedal hamrede bolden i nettet.

Og derefter var der ensrettet trafik mod Rumæniens mål. Og da Duelund fikst vippede Stückler fri, så stod det 2-1.

Og så sluttede Mikkel Duelund festen af med to scoringer. Først efter et flot indlæg fra Munksgaard og dernæst på et langskud.

Efter kampen sagde landstræner Bent Christensen Arensøe:

"Jeg er ikke helt tilfreds med første halvleg. Vi spillede for langsomt, og der var for få løb for boldholderen.Vi retter det i pausen og skubber folk frem, så vi sætter dem under hårdt pres.Der kommer flere løb, og vi vender spillet godt.Vi får skabt mange chancer og scorer flotte mål."

"Nu har vi spillet to gode kampe og scoret syv mål og skabt mange chancer, så det er jeg meget tilfreds med. De nye har vist sig fint frem, og andre er steppet godt op, så det bliver svært at vælge til den næste aktivitet," sagde landstræneren.

I næste måned drager holdet til Malta, hvor det møder Island, Malta og Israel. Se kamptider og steder på dbu.dk

Se kampstatistik her

Log ind