Overlegen sejr til U17-pigerne
EM-kvalifikationen blev lørdag eftermiddag skudt i gang på Király stadion for de danske U17-piger, der var overlegne i alle spillets facetter og vandt en sikker 5-0 sejr over Israel.
U17-landsholdet efter en fortjent 5-0 sejr over Israel FOTO: DBU Kommunikation
Danmark kom fint fra start med flere store chancer indenfor de første 10 minutter mod et israelsk hold, der pakkede sig langt tilbage på banen og kun havde til hensigt at forsvare sig foran eget mål. Efter 13 minutter spillede Kamilla Karlsen en god bold i dybden til Signe Andersen, der sikkert gjorde det til 1-0. De danske piger fortsatte med at skabe masser af chancer, men først efter 27 minutter lykkedes det at udbygge føringen, da Mille Gejl hamrede bolden i nettaget til 2-0, som også var stillingen ved pausen.
2. halvleg lignede de første 40 minutter, hvor Israel stod kompakt foran eget mål, og Danmark sad på spillet og skabte flere store chancer. Signe Andersen fik tilkæmpet sig et staffespark efter 4 minutters spil, som Mille Gejl sparkede i nettet. Ti minutter senere hamrede Frida Petersen bolden på stolpen, og Sofie Svava fulgte op med scoringen til 4-0. Kort før tid sparkede Therese Ibsen på kassen, og de mange danske tilskuere kunne se bolden gå i nettet til 5-0 og sikker dansk sejr.
”Der var stor klasseforskel på de to mandskaber, og vi burde have udnyttet flere af de mange store chancer, vi skabte i kampen. Men vi kom godt fra start i turneringen med en sikker sejr, og det er vigtigt,” sagde U17-landstræner Danny Jung efter kampen.
Danmark spiller igen på mandag, hvor de kl.15.00 møder Wales. Du kan følge de danske piger på Facebook på ”Kvindernes Fodboldlandshold” og på Snapchat ”dbufodboldpiger”.
Mål og reaktioner fra dagens kamp kan ses på Facebook sent lørdag aften.
Kamprapport | ||||
Hold | U17-pigelandsholdet | |||
Kamp | Danmark-Israel | |||
Tid | 10. oktober 2015, kl.15.00 | |||
Sted | Király Sportcentre | |||
Status | UEFA EM-kvalifikation 1. runde, Bük, Ungarn | |||
Resultat | 5-0 (2-0) | |||
Tilskuere | 85 | |||
Dommer | Angelika Soeder, Tyskland | |||
Linjedommere | Marina Wozniak, Tyskland og Anita Vad, Ungarn | |||
4. dommer | Katalin Sipos, Ungarn | |||
Startopstillingen | ||||
Nr. | Spiller | Klub | ||
1 | Josephine Madsen | Brøndby IF | ||
2 | Kamilla Karlsen | Hillerød GI | ||
4 | Caroline Jacobsen | Nexø Boldklub | ||
6 | Nathali Viig Nørkjær | IK Skovbakken | ||
7 | Sofie Svava | FA København | ||
8 | Lærke Søndergaard | Hillerød GI | ||
9 | Maria Hovmark | Brøndby IF | ||
10 | Mille Gejl | KoldingQ | ||
11 | Signe Holt Andersen | IK Skovbakken | ||
12 | Matilde Lundorf © | Paris Saint-Germain FC | ||
15 | Frida Petersen | Varde IF | ||
Kampforløb | ||||
Min | Status | Spiller | ||
13 | 1-0 | 11. Signe Holt Andersen | ||
27 | 2-0 | 10. Mille Gejl | ||
44 | 3-0 | 10. Mille Gejl (straffe) | ||
55 | 4-0 | 7. Sofie Svava | ||
79 | 5-0 | 5. Therese Ibsen | ||
Udskiftninger | ||||
Min | Ind | Ud | ||
41 | 18. Sara Holmgaard | 9. Maria ”Mini” Hovmark | ||
41 | 5. Therese Ibsen | 6. Nathali Viig Nørkjær | ||
62 | 13. Solveig Petersen | 15. Frida Petersen | ||
Ikke benyttet | ||||
3 | Pernille Larsen | BSF | ||
16 | Camilla Sørensen | Varde IF | ||
14 | Karen Holmgaard | Vejle BK | ||
17 | Freja Sunesen | Vildbjerg SF |