Er du fair eller fandens?

Har du en god, overraskende eller forfærdelig oplevelse fra en fodboldkamp? Der er mange oplevelser og holdninger til fairplay, men ikke så meget statistik – det skal en ny undersøgelse rette op på. Forhåbentlig med din hjælp.

For at skabe et bedre afsæt for diskussioner og fremadrettede tiltag sætter DBU og lokalunionerne gang i en fairplay-undersøgelse, der skal dække hele Danmark og alle spillets parter. Trænere, ledere, dommere, spillere, forældre og tilskuere. Fra serie 6 til Alka Superliga og fra U6 til Grand Old Master. Alle inviteres til at være med til at forbedre tonen i og på sidelinjen til de mere end 340.000 årlige fodboldkampe i Danmark.


Fairplay kan have mange ansigter. Gør os klogere på din holdning og del dine oplevelser fra og omkring banen. FOTO: Annette Marke Sørensen

Vi har oplevet, at der har været meget snak og skriveri om dårlig adfærd både fra sidelinjen og på banen. Vi oplever indikationer på, hvordan det reelt går, men vi har ikke et samlet overblik. Derfor har vi brug for at høre fra alle spillets parter. Det skal give os mere viden om, hvordan det står til, og hvor vi bør sætte ind. Vi har nogle gode regionale undersøgelser, men vi har brug for et samlet billede,” lyder det fra fairplay-ansvarlig, Mikkel Minor, Dansk Boldspil-Union.

Planen er i første omgang at iværksætte en kampagne på baggrund af tingenes tilstand. Derudover er det tanken, at undersøgelsen skal være tilbagevende, så vi kan spore udviklingen på området.

Blandt alle besvarelserne trækkes der lod om fem signerede landsholdstrøjer.

Derudover trækkes der lod om 5 x 20 bolde til alle klubber med over 20 besvarelser.

Deltag i undersøgelsen.

 

Log ind