Delaney: Landsholdsdrømmen kom med alderen
Til dagligt er han anfører i F.C. København, men på landsholdet er rollen ikke helt den samme. På landsholdet, stræber Delaney efter mere spilletid.
Thomas Delaney sammen med landsholdskollegaerne på træningsbanen. Foto: Fodboldbilleder.dk
Thomas Delaney, som er 24 år, spiller til dagligt i F.C. København, hvor han har rollen som anfører. På landsholdet, hvor der er fire kampe på cv’et, er rollen noget lidt andet. Her er målet nu fast spilletid og flere kampe på cv’et.
Hvad betyder det, at komme fra hverdagen som anfører i FCK, til en helt anden rolle på landsholdet?
“Det er nye rammer, men det er ikke fordi, jeg laver om på mig selv. Der er selvfølgelig et hiereaki, man skal tilpasse sig, og jeg er jo langt fra den mest rutinerede her. Det handler bare om, at komme ind i miljøet. I starten var det som, at være startet i en ny klub, men nu hvor jeg har været her lidt tid, føler jeg ikke, at det har den store betydning,” fortæller Delaney.
F.C. København, hvor Delaney til dagligt er anfører, er sammen med FC Midtjylland det bedst repræsenterede hold på landsholdet. Både FCK og FCM har hele fire spillere på med landsholdet.
Betyder det noget for dig, at have tre andre holdkammerater fra FCK med på landsholdet?
“Det gør det faktisk ikke, nej. Vi kender hinanden godt her på landsholdet. Det er svært, at sige om det betyder noget, når vi spiller. For eksempel, hvis jeg nu spiller en fantastisk bold til Nicolai Jørgensen. Så er spørgsmålet, om jeg også kunne have gjort det til Martin Braithwaite. Det er ikke til at vide. Der er selvfølgelig nogle relationer, som man kan udnytte, men her på landsholdet kender vi hinanden godt. Danmark er jo et lille land, og mange af spillerne har jeg også spillet på ungdomslandshold med,” siger Delaney.
Delaney har spillet i KB som ungdomsspiller. I 2009 blev det så til FC København for Delaneys vedkommende. Siden Thomas Delaney startede til fodbold, har FCK og KB været en stor del af hans liv. Delaney fortæller, at hans umiddelbare drøm var, at blive anfører på holdet i FCK.
Delaney fik debut på U18-landsholdet i 2008 og blev i 2009 kåret som årets U19-talent.
Hvad var din største drøm, at blive anfører på FCK eller at komme på landsholdet?
“Da jeg var helt lille, tænkte jeg ikke særlig meget på landsholdet, der var det helt klart FCK, der lå mig nærmest. FCK har altid været en del af mit liv og sidder et sted i hjertet hos mig. Jeg kom også sent på U-landshold, men jo bedre jeg er blevet med årene, og jo tættere jeg kom på landsholdet, blev landsholdet en større drøm. Når man bliver ældre og oplever flere ting i fodboldens verden, så finder man ud af hvor stort det er, at komme på landsholdet. Nu er mit mål bare, at få mere spilletid på landsholdet,” slutter Delaney.
Thomas Delaney er blandt de 25 mand, som torsdag den 8. oktober klokken 20:45 møder Portugal.
Kampen vises på Kanal 5.