Danmark klar til test mod Frankrig

Det danske landshold løber om en time på banen mod EM-værterne fra Frankrig. Landstræner Morten Olsen har alle 25 spillere til rådighed i kampen, der har kick off kl. 20.45


Den danske trup er klar til at tage imod franskmændene. Foto: Fodboldbilleder.dk


En time inden det danske landshold løber på banen er det afgjort om Danmark er direkte kvalificeret til EM eller om holdet skal ud i to play off-kampe. Det hele afhænger af en helt anden kamp et helt andet sted i verden – nemlig i Yerevan hvor Armenien møder Albanien.

Kampen mod Frankrig er dog uanset hvad en stærk test for det danske landshold. Landstræneren har valgt udskiftninger på to pladser i forhold til landskampen mod Portugal.

På midtbanen er William Kvist tilbage – det samme er Jakob Poulsen, der senest startede inde mod Armenien.

Efter aftale med det franske Fodboldforbund, FFF, har landstræner Morten Olsen fået mulighed for at have alle 25 spillere på bænken. Desuden har Danmark mulighed for at skifte hele seks spillere ud grundet kampens status som venskabskamp.

Før kampen vil det danske landshold sætte fokus på flygtningesituationen i samarbejde med Dansk Røde Kors ved at have ni flygtningebørn i hånden, når de går på banen. Kampbolden overrækkes desuden af to ’superskattejægere’, der har deltaget på dette års DBU Skattejagt.

Kampen kan følges direkte på kanal 5 og naturligvis også på både Landsholdets facebookside og LIVE twitter!

Den danske startopstilling er som følger

1. Kasper Schmeichel
3. Simon Kjær
4. Daniel Agger (Anf.)
5. Riza Durmisi
6. Lars Jacobsen
7. William Kvist
8. Martin Braitwaite
9. Michael Krohn-Dehli
10. Christian Eriksen
11. Nicklas Bendtner
18. Jakob Poulsen

Indskiftningsspillere 

16. Stephan Andersen
22. Jonas Lössl
2. Daniel Wass
12. Jannik Vestergaard
13. Thomas Delaney
14. Pione Sisto
15. Simon Busk Poulsen
17. Morten Rasmussen
19. Nicolai Jørgensen
20. Yussuf Yurary Poulsen
21. Lasse Vibe
23. Pierre Emile Højbjerg
24. Thomas Kahlenberg
25. Erik Sviatchenko


Log ind