Midtbanekrigeren tilbage på landsholdet
Landstræner Morten Olsen udtog mandag eftermiddag de første 23 spillere, der om få uger mod Sverige skal sikre den danske EM-billet. En trup, der blandt andet bød velkommen tilbage til midtbanespilleren Leon Andreasen efter et års fravær på landsholdet. Også Viktor Fischer og Andreas 'AC' Christensen er nye navne.

Senest Leon Andreasen var i aktion i nationaltrøjen var sidste år i september i en venskabskamp mod Tyrkiet. Foto: www.fodboldbilleder.dk
Fremmødet til dagens pressemøde var stort - det samme er presset på den danske landstræner Morten Olsen og landsholdet.
For hvis nogen ellers skulle være i tvivl, er det to meget afgørende ’knald eller fald-kampe mod Sverige, der venter det danske landshold den 14. og 17. november. Kampene er Mortens Olsens 18. og 19. mod Sverige som enten spiller eller træner - og det er to opgør, der har en massiv interesse fra fans og medier på begge sider af sundet.
23 navne stod klar på listen, da truppen blev præsenteret i Fodboldens Hus. Især et blev hilst velkommen tilbage af Morten Olsen – nemlig Leon Andreasen, der har været væk fra landsholdet med skader siden september 2014. Senest den danske midtbanespiller var i aktion for Danmark var tilbage i september 2014 i en venskabskamp mod Tyrkiet.
Også Viktor Fischer og Andreas 'AC' Christensen var at finde tílbage i truppen, der dermed indtil videre byder på tre nye navne siden sidste kamp.
Landstræner Morten Olsen vil formentlig inden weekenden udtage yderligere 2-3 spillere.
Følgende 23 spillere er indtil videre udtaget:
| Spiller | Klub |
| Jonas Lössl | En Avant Guingamp |
| Kasper Schmeichel | Leicester City FC |
| Stephan Andersen | FC København |
| Andreas Christensen | Borussia Mönchengladbach |
| Daniel Agger | Brøndby IF |
| Daniel Wass | Celta de Vigo |
| Jannik Vestergaard | SV Werder Bremen |
| Lars Jacobsen | En Avant Guingamp |
| Riza Durmisi | Brøndby IF |
| Simon Kjær | Fenerbahce A.S. |
| Christian Eriksen | Tottenham Hotspur FC |
| Jakob Poulsen | FC Midtjylland |
| Leon Andreasen | SV Hannover 96 |
| Pierre Emile Højbjerg | FC Schalke 04 |
| Pione Sisto | FC Midtjylland |
| Thomas Kahlenberg | Brøndby IF |
| William Kvist Jørgensen | FC København |
| Martin C. Braithwaite | Toulouse FC |
| Michael Krohn-Dehli | Sevilla FC |
| Nicklas Bendtner | VfL Wolfsburg |
| Nicolai Jørgensen | FC København |
| Viktor Fischer | AFC Ajax |
| Yussuf Yurary Poulsen | RB Leipzig |
Landsholdet møder ind sent søndag i Helsingør med første træningspas mandag eftermiddag. Fredag den 13. november er der afgang til Sverige, hvor holdet træner fredag aften på Friends Arena. Efter kampen bliver landsholdet i Sverige og vender retur til Danmark og Hotel Marienlyst i Helsingør, hvor der efterfølgende er et par enkelte træningspas i Helsingør forud for returkampen i Telia Parken tirsdag den 17. november.
Sverige udtager deres trup på fredag den 6. november.