Landsholdet trak seerrekord

Landsholdets første playoffkamp mod Sverige blev årets mest sete fodboldkamp på dansk tv med 904.000 seere.



Landsholdet missede tirsdag aften kvalifikationen til EM i en kulisse, der understregede opbakningen fra de danske fans. Også bag tv-skærmene sad danskerne og fulgte dramaet, og det er en tendens, der - ifølge en ny opgørelse - har gjort sig gældende hele året.

Opgørelsen viser, at otte af landsholdets kampe er på ’top 10 listen’ over de mest sete fodboldkampe på dansk tv i 2015. Tæller man U21-landsholdets kamp mod Serbien med, er vi oppe på ni.

Faktisk er det kun Champions League-opgøret mellem Juventus og Barcelona, der - ud over landskampene - har fundet vej til listen.

Det betyder, at samtlige EM-kvalifikationskampe, de to playoffkampe mod Sverige samt to af landsholdets venskabskampe er med på top 10 listen. 

”Landsholdet spillede i en fantastisk kulisse i tirsdags, og tv-tallene understreger den enorme interesse, der er for landsholdet. Det glæder vi os naturligvis over, selvom skuffelsen over den missede kvalifikation fylder meget lige nu,” siger Katja Moesgaard, kommerciel direktør i DBU. 

Top 10 over de mest sete fodboldkampe i 2015

Kamp   Seere
 Sverige-Danmark  904.000
 Danmark-Sverige  900.000
 Danmark-Albanien  810.000
 Portugal-Danmark
 778.000
 Danmark-Serbien
 651.000
 Danmark-Serbien (U21)  545.000
 Armenien-Danmark  512.000
 Juventus-Barcelona  508.000
 Frankrig-Danmark  497.000
 Danmark-USA
 458.000


Log ind