Landsholdet lancerer ny trøje

Når Eriksen, Bendtner, Højbjerg og resten af landsholdet skal kæmpe mod Sverige om en plads ved EM i Frankrig, bliver det i nye spillertrøjer fra adidas.



”Den mest specielle trøje, man kan trække over hovedet.” Sådan beskriver Pierre Emile Højbjerg den danske landsholdstrøje, som nu lanceres i en helt ny udgave inden skæbnekampene mod svenskerne. Trøjen er udformet i et klassisk snit med to toner af rød på forsiden, som diskret trækker reference til firsernes storhedstid.  

– Vi har glædet os rigtig meget til at præsentere den nye landsholdstrøje, der i designet også rummer vores fortælling ’En Del af Noget Større’. Jeg håber, at vi i den nye landsholdsdragt kan få en god start mod svenskerne og kvalificere os til EM, siger Katja Moesgaard, kommerciel direktør hos DBU.

– Vi ved, at de danske spillere vil give alt for den røde trøje i de kommende playoffkampe. Og vi håber inderligt på, at både spillere og det danske publikum kan se frem til en lang række mindeværdige fodboldøjeblikke i netop denne trøje, siger Lars Rønne, nordisk chef for brand marketing og kommunikation hos adidas. 

For første gang er de klassiske tre adidas-striber placeret langs siden af trøjen og ikke på skuldrene. Landsholdstrøjen har climacool® med ventilerende effekt, vævet DBU-logo på højre bryst samt det danske flag og fortællingen ‘En Del af Noget Større’ præget i nakken. Shortsene, der fuldender dragten, er røde - eller hvide afhængigt af kamp og modstander - og strømperne er røde.    

Den nye spillerdragt er den syvende hjemmebanedragt i rækken, siden adidas indgik sponsorsamarbejde med DBU i 2004. Trøjen kan ses på banen for første gang, når Danmark spiller mod Sverige i Stockholm. 

Den officielle kamptrøje kan købes på landsholdsshoppen.dk, på adidas.dk og hos udvalgte sportsforretninger herunder i alle SPORTMASTERs butikker. Trøjen koster 650,- kroner og er til salg fra den 5. november.  

Køb din trøje her. 

Teknisk information:
• Ventilerende climacool® der afkøler og holder dig tør
• Forside i to forskellige røde toner
• Vævet DBU-logo med broderede detaljer på venstre bryst
• Rund hals med ribkant
• Dansk flag og DBU’s slogan ‘En Del af Noget Større’ i nakken
• Normal pasform
• 100% polyester (interlock)

Event den 5. november kl. 10.00: I Sportmasters butikker på Østerbrogade/Parken i København og på Vimmelskaftet på Strøget i København vil der – i et begrænset omfang – være mulighed for at købe en Fanpakke for 1200 kr. bestående af den nye landsholdstrøje i valgfri størrelse, en billet til playoffkampen Danmark-Sverige den 17. november samt et fanhalstørklæde (samlet værdi 1300 kr.)

Der er tale om et begrænset antal Fanpakker. Der vil være 90 Fanpakker til hhv. butikken på Østerbro/Parken og 90 Fanpakker til butikken på Vimmelskaftet. Der sælges max to Fanpakker pr. kunde, og elementerne i Fanpakken kan ikke købes separate. 

Log ind