DR3 viser kvindelandsholdets udekamp
Du kan opleve de danske kvinder direkte, når de spiller mod Slovakiet i årets sidste kamp den 26. november.
Du kan opleve det danske kvindelandshold i kamp mod Slovakiet direkte på DR3. Foto: Fodboldbilleder.dk
Efter DR sikrede sig rettighederne til kvindelandsholdets hjemmebanekampe tidligere i år, har kvindelandsholdets fans kunne opleve holdets to første EM-kvalifikationskampe direkte hjemme fra sofaen.
Til kampen mod Sverige den 27. oktober sad mere end 100.000 danskere klar foran tv-skærmene for at opleve de danske kvinder direkte fra Gamla Ullevi i Göteborg, og danskerne får nu igen chancen for at følge holdets kamp om vigtige EM-point.
DR3 har i samarbejde med slovakisk TV sikret sig rettighederne til produktionen af kampen på Senec Stadion i Slovakiet. Kampen fløjtes i gang torsdag den 26. november kl. 19.00.
Kvindelandsholdet sikrede sig en sejr i den første EM-kvalifikationskamp mod Moldova på 4-0, mens det blev til et knebent nederlag til Sverige på 0-1. Slovakiet har efter deres to kampe samme antal point som Danmark. Holdet tabte til Polen, men slog ligesom danskerne Moldova med 4-0.
Du kan finde den trup, som landstræner Nils Nielsen har udtaget til kampen mod Slovakiet her.