Ingen beviser for racismetilråb

Fodboldens disciplinærinstans har vurderet sagen om mulige racistiske tilråb mod Serge Deblé i kampen mellem HB Køge og Viborg FF og har ikke fundet beviser for påstanden.



Efter fredagens kamp i 1. division mellem HB Køge og Viborg FF udtalte Viborg FF’s Serge Deblé, at HB Køges målmand Frederik Due havde kaldt ham for ’black bastard’ under kampen. En påstand, som Frederik Due ikke kunne nikke genkendende til. 

Fodboldens disciplinærinstans ser alvorligt på racismeproblematikken, og derfor valgte Fodboldens Disciplinærinstans at tage sagen op til vurdering. 

På baggrund af redegørelser fra kampens dommer, Kasper Madsen, og fra de to klubber, finder Fodboldens disciplinærinstans det ikke godtgjort, at der er fremsat racistiske tilråb. Disciplinærinstansen lukker derfor sagen uden sanktionering af nogen af parterme. 

Log ind