Debat om disciplinære kendelser
Fodboldens disciplinærinstans bød journalister indenfor til en snak for at skabe bedre forståelse og indblik i instansens arbejde.
Jens Hjortskov, da han holdt oplæg omkring Matchfixing i 2013. Foto: fodboldbilleder.dk
Fodboldens disciplinærinstans med formand advokat Jens Hjortskov i spidsen inviterede torsdag en håndfuld landsdækkende medier indenfor til en debat og spørgetime om disciplinærinstansens arbejde.
Der er fra tid til anden debat om arbejdet i Fodboldens disciplinærinstans. For eksempel omkring episoderne med Agger, Zanka og Boulahrouz. Derfor var formålet med mødet, at give journalisterne et bedre indblik i og forståelse for disciplinærinstansens arbejde – herunder hvilke sager der kan tages op, og hvilke der ikke kan.
”Der er ofte debat om kendelser i medier og blandt fodboldfans. Debatten opstår ofte, fordi der ikke er den nødvendige kendskab til de retningslinjer, vi har at arbejde ud fra. Derfor har vi valgt, at invitere medierne indenfor, så de kan få et bedre indblik i vores arbejde, så vi forhåbentlig kan komme nogle af misforståelserne til livs i fremtiden,” siger Jens Hjortskov.
På mødet forklarede Jens Hjortskov, hvordan disciplinærinstansen arbejder og hvilke sager, det bliver taget op, hvor der blev taget udgangspunkt i konkrete episoder fra tidligere kampe. En af de ting, som der var tvivl om, var hvornår instansen tager sager op. Her forklarede Hjortskov, at de ikke går ind og giver advarsler til spillere, men at der skal mere til end et rødt kort, før instansen tager hånd om sagen.
De vigtigste pointer fra dagens møde:
- Fodboldens disciplinærinstans kan sanktionere ud fra DBU’s Love §30.
- Dommerens afgørelse, er endelig. Derfor kan disciplinærinstansen ikke gå ind og ændre en kendelse, som dommeren i kampen har set og truffet en beslutning om – hvad enten beslutningen er, at fortsætte spillet eller give en advarsel. Kun i helt ekstraordinære tilfælde kan dette afviges.
- Der skal ”mere til” end et rødt kort, før Fodboldens Disciplinærinstans tager sager op. Ellers ville instansen hver uge kunne tage adskillige sager op. Alle klubberne er informeret om, at instansen kun behandler sager, der f.eks. kan medføre risiko for spillerens helbred, eller som er udtryk for utilbørlig optræden.
- Sager i henhold til ’Cirkulære om sikkerhed og orden på stadion’, herunder sager om pyroteknik, tages i praksis kun tages op efter dommeres indberetning.
- Fodboldens disciplinærinstans består til alle tider af fem til syv medlemmer, som vælges for et år af gangen af DBU’s repræsentantskab. Formand og næstformand skal begge være jurister og uvildige. Derudover er der tre medlemmer, der indstilles af Divisionsforeningen, som er klubbernes repræsentanter, og endelig et medlem med spillerbaggrund.
- Disciplinærinstansens er en selvstændig instans – uafhængig af DBU – som dømmer ud fra de regler, som DBU og klubberne har vedtaget.
- Disciplinærinstansens praksis udvikler sig hele tiden i takt med udviklingen af fodboldspillet.
