U17 tester formen mod Bulgarien

Den danske U17-landstræner Jan Michaelsen har netop udtaget 17 ud af de 18 spillere, der i midten af august skal møde Bulgarien i to venskabskampe forod for EM-kvalifikationen i september.



Jens Odgaard og co. forventer hård matchning, når U17-landsholdet møder Bulgarien i to venskabskampe i slutningen af august. Foto: www.fodboldbillleder.dk.


Den netop veloverståede internordisk turnering i Sverige gav den danske U17-landstræner flere svar omkring både holdet og spillerne – svar, der nu ifølge træneren skal udmønte sig i et endnu bedre dansk spil mod Bulgarien.

"Internordisk er en fantastisk turnering hvor vi både fik en masse svar på holdet som helhed men også på de enkelte spilleres styrke og form. Derfor er det glædeligt at vi allerede igen i slutningen af august igen får mulighed for at blive matchet på et højt niveau mod Bulgarien,” lyder det fra Jan Michaelsen, der dog ikke endnu kender bulgarerne så godt:

”Nej, men det kommer vi til. Bulgarske hold spiller traditionelt noget godt fodbold og vil være en rigtig god matchning for os både styrkemæssigt og spilmæssigt,” siger Michaelsen.

Truppen, som landstræneren netop har udtaget er da også udtaget med baggrund i Internordisk turnering, hvor alle 17 navne var med.

Den sidste spiller udtages nærmere de to kampe, der spilles henholdsvis den 25. og 27. august.

”I september gælder det EM-kvalifikationen, og vi skal derfor fortsat arbejde hårdt på udvikle os som hold – herunder at forsætte det arbejde, der startede i Sverige. Både at fastholde det, som vi er gode til og blive endnu bedre der, hvor vi stadig som hold mangler noget.”

Danmark spiller EM-kvalifikationens 1. runde 22. – 27. september.

Se truppen her

Spiller Klub Fødselsdato
Casper Hauervig Brøndby IF 03-04-1999
Oskar Snorre Olsen Lyngby BK 26-01-1999
Andreas Poulsen FC Midtjylland 13-10-1999
Carlo Holse FC København 02-06-1999
Christian Enemark Brøndby IF 20-01-1999
Mads Roerslev Rasmussen FC København 24-06-1999
Nicolai Damkjær Madsen FC Midtjylland 02-04-1999
Devrim Sahin FC København 06-04-1999
Julius Eskesen OB 16-03-1999
Karl Appelt Brøndby IF 04-11-1999
Lasse Sørensen Esbjerg fB 21-10-1999
Nicklas Strunck Jakobsen FC Nordsjælland 17-08-1999
Andreas Bruus Brøndby IF 16-01-1999
Jens Odgaard Lyngby BK 31-03-1999
Jeppe Okkels Silkeborg IF 27-07-1999
Mads Mikkelsen AGF 11-12-1999
Sebastian Buch FC Midtjylland 28-01-1999

Log ind