MENU

Tid til refreshment af din trænerlicens?

I september og oktober kan du fylde trænerrygsækken med masser af inspiration og viden – og samtidig optjene timer til opretholdelse af din trænerlicens, hvis du er indehaver af DBU’s B- eller C-licens.



Er du indehaver af DBU’s B- eller C-licens kan du i løbet af september og oktober optjene timer til opretholdelse af din trænerlicens. Har du ikke en licens, er der stadig mulighed for at fylde trænerrygsækken med masser af inspiration og viden.

Rundt om i hele landet står Danny Jung, assisterende træner for kvindelandsholdet, og Claus Frank-Nielsen, DBU C-instruktør og U5-U12 konsulent i Lyngby Boldklub, i spidsen for en række seminarer og kurser – Årets Tema og Årets Børnetema.

Årets Tema: Optimering af gennembrudsspil

Årets Tema med Danny Jung handler om optimering af gennembrudsspillet. Possession-elementet handler ikke bare om at trille bolden rundt, men er et middel til at score mål og vinde kampe. 

Danny Jung vil på seminaret præsentere en række faktorer, der er gennemgående for angreb, der munder ud i målchancer og scoringer, og han vil give konkrete eksempler på, hvordan man med fordel kan benytte den viden i øvelser på træningsbanen.

Her afholdes Årets Tema med B-refreshment:
Dato
Sted
Tilmeld
Torsdag den 3. september
Aalborg
Tilmeld
Onsdag den 23. september
Tilst
Tilmeld
Torsdag den 24. september
Frederiksberg
Tilmeld
Fredag den 25. september
Ishøj
Tilmeld
Mandag den 28. september
Nørre Alslev
Tilmeld
Fredag den 2. oktober
Ringe
Tilmeld
Tirsdag den 6. oktober
Åkirkeby
Tilmeld

Programmet ser således ud:
Tidspunkt Indhold
Kl. 18.00-19.00
Introduktion og teori
Kl. 19.00-20.30
Praktiske øvelser på træningsbanen
Kl. 20.30-21.00
Afrunding

Seminaret henvender sig til trænere fra U13 og opefter og giver 3 timer i regnskabet til opretholdelse af din B-licens. Du kan tilmelde dig det enkelte seminar i oversigten ovenfor.

Årets Børnetema: Præstation i børnefodbold

Claus Frank-Nielsen står i spidsen for Årets Børnetema med overskriften ”præstation i børnefodbold – hvad kan det være?”.

Du vil på kurset i teori, debat og praktik blive præsenteret for viden om, hvad præstation i børnefodbold kan være, inspiration til intensitet og konkurrence i træningen, og redskaber til matchning og fastholdelse på samme tid i både store og små grupper af spillere.

Kurset handler om redskaber og refleksioner til at planlægge og gennemføre en træning, der både fastholder og udvikler spillerne bedst muligt – samtidig med, at de gerne må vinde. 

Her afholdes Årets Børnetema med C-refreshment:
Dato
Tidspunkt
Sted
Tilmeld
Søndag den
13. september
Kl. 10.00-15.00
Toreby, Lolland
Tilmeld
Søndag den
27. september
Kl. 10.00-15.00
Ølstykke
Tilmeld
Fredag
den 9. oktober
Kl. 16.00-21.00
Haderslev
Tilmeld
Lørdag
den 10. oktober
Kl. 10.00-15.00
Tilst
Tilmeld
Fredag
den 23. oktober
Kl. 16.00-21.00
Langeskov
Tilmeld
Søndag
den 25. oktober
Kl. 10.00-15.00
Hellerup
Tilmeld

Programmet ser således ud:
Program
Indhold
90 min.
Opstart på træningsbanen
45 min.
Teoretisk oplæg
45 min.
Frokost/aftensmad
60 min.
Oplæg, debat og diskussion

Kurset henvender sig til børnetrænere for begge køn og alle aldersgrupper og giver 5 timer i regnskabet til opretholdelse af din C-licens. Du kan tilmelde dig det enkelte kursus i oversigten ovenfor.

Kontakt os

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte din lokalunion:

DBU Bornholm:
Peter Clausen – clau@dbubornholm.dk – 5695 7007

DBU Fyn:
John Christensen – joch@dbufyn.dk – 6311 5995

DBU Jylland:
René Jensen – rjen@dbujylland.dk – 8939 9954

DBU København:
Birgitte Harder – biha@dbukoebenhavn.dk – 3915 9204

DBU Sjælland/Lolland-Falster:
Kirsten Christensen – kich@dbusjaelland.dk – 4634 0731

Se mere
Retningslinjer for opretholdelse af DBU B-licens 
Retningslinjer for opretholdelse af DBU C-licens


Log ind