Oldboys-landsholdt viste igen klassen

Årets sidste opvisningskamp for Oldboys-landsholdet mod Horesens blev endnu en flot opvisning i lighed med årets frem øvrige kampe.



www.fodboldbilleder.dk


Allan Michaelsen var efter årets sidste opvisningskamp i Horsens, som blev spillet i anledning af Horsens fS 100 års jubilæum, yderst tilfreds med spillet i årets kampe.

Han noterede sig, at der nu er en meget bred trup, som dækker hinanden godt ind på alle pladser, og at holdet igennem hele sæsonen, på nær en halvleg i Nykøbing F., har spillet flot charmerende kombinationsfodbold, med masser af flot angrebsfodbold, lækre detaljer og flotte mål.

Kampen i Horsens blev en flot fodboldkamp, hvor de to hold stod godt til hinanden, idet de ”gamle drenge” fra Horsens med masse af superligakampe i benene ydede Oldboys-landsholdet god modstand.

Horsens lagde godt fra land og havde indenfor de første 10 minutter to store chancer, den ene på en flot omstilling, som det hedder nu om dage.

Herefter begyndte kombinationerne hos landsholdet, at flyde, hvor især Brian Priske og Martin Retov styrede begivenhederne.

Efter 21. min gav de bonus på et frækt mål af Peter Graulund. Alle troede at han næsten fra baglinjen ville spille bolden tilbage i feltet til et par frie medspillere, men i stedet sparkede frækt bolden op i nettaget mellem målmanden og stolpen. Et rigtigt klassemål.

Kort efter blev Kaspar Dalgas nedlagt i straffesparksfeltet, men Claus Bo Larsen må have glemt brillerne hjemme, idet han ikke fløjtede for den klokkeklare forseelse.

Kort inde i 2. halvleg havde Christian Lundberg et flot skud på stolpen. Landsholdet bevarede presset, og på flot indlæg fra venstre side af samme Lundberg kunne Kaspar Dalgas gøre det til 0-2, da helt fri sendte bolden i mål uden chance for Horsens keeperen.

På endnu et flot angreb hvor Flemming Povlsen, der netop var kommet på banen, løftede bolden flot over Horsens forsvaret til en helt fri Brian Priske, kunne det være blevet 0-3, men Priske misbrugte den store chance da han helt fri sparkede bolden i sidenettet.

Herefter bølgede spillet frem og tilbage, men uden de helt store chancer indtil landsholdet fik tilkæmpet sig et hjørnespark i venstre side. Dette sparkede Flemming Povlsen perfekt ind til Brian Priske, der flot kunne heade indlægget i nettet.

Kort før tid slog Allan K. Jepsen en lækker tværpasning fra sin venstre back plads til Peter Graulund, der blev spillet fri i højre side, Graulund tog et par træk, og helt uselvisk spillede han Thomas Thorninger fri, og han kunne let gøre det til 0-4.

Allan Michaelsen sagde efter kampen, at han allerede glæder sig til næste års kampe, idet Oldboys-landsholdet har spillet meget flotte kampe og selvom modstanderne har spillet virkeligt godt, så har hans spillere bare spillet endnu flottere.

Flemming Povlsen takkede i sin tale efter kampen oldboys-landsholdets sponsor, Danske Fragtmænd for støtten og den mulighed det giver for at kunne spille disse kampe rundt omkring i landet, og på den måde hjælpe klubberne med en ekstra indtægt til det store arbejde, der laves i landets fodboldklubber.

Han takkede også sine medspillere, og han glædede sig over, at Martin Retov nu pludselig var en af de hurtigste på banen. Han ser også frem til næste sæson, og var glad for, at landsholdet for 6. gang ud af 6 mulige kunne trække sig sejrrigt tilbage.

800 tilskuere overværede opgøret

Kampstatistik

Horsens fS – Old Boys Landsholdet 0-4 (0-1).

Tiilskuere: 800.

Mål: 21.: 0-1 Peter Graulund – 39.: 0-2 Kasper Dalgas – 62.: Brian Priske – 67.: Thomas Thorninger.

Jan Rindom – John Sivebæk (anf.), Ulrik Laursen, Michael ”Mio” Nielsen, Allan K. Jepsen – Brian Priske, Martin Retov, Palle Sørensen – Peter Graulund, Kaspar Dalgas og Christian Lundberg.

På bænken: Michael Nonbo, Thomas Thorninger og Flemming Povlsen, der kom på banen i løbet af kampen.

Log ind