U16 møder Ukraine på hjemmebane

Det danske U16-landshold er igen på dansk hjemmebane, når holdet i midten af november møder Ukraine over to kampe. Gratis adgang til de to kampe, der spilles på kunstgræs på Frederiksberg Idrætspark.


Christian Johansen i en af de to landskampe mod Tjekkiet. Foto: www.fodboldbilleder.dk.


To kampe mod Tjekkiet i oktober følges nu op af endnu to landskampe mod Ukraine for Danmarks bedste U16-talenter.  De to kampe spilles på hjemmebane i Danmark – nemlig Frederiksberg Idrætspark, der lægger kunstgræs til de to landskampe.

At de to kommende landskampe ligger så tæt på de to nederlag mod Tjekkiet, ser den danske landstræner en stor fordel i:

”Vi får med denne årgang mulighed for at følge hurtigt op på deres første landskampe, hvor der var gode offensive spillemæssige elementer, men hvor vi også så, at vi skal dygtiggøre os på holdets forsvarsspil. Der er stor konkurrence om pladserne, fordi mange spillere er meget lige – derfor spiller det mentale spille en stor rolle i den trup jeg har udtaget. Her vil spillernes synlige passion og viljen til at arbejde megahårdt blive udslagsgivende for flere af spillerne,” siger Per Holm.

Den danske træner er nemlig ikke i tvivl om, hvad han ser efter i den talentfulde trup:

”God teknik og evnerne på bolden gør det ikke alene, også viljen til at arbejde for holdet og teamwork er en vigtig dimension i U-landsholdsfodbold. Derfor har de spillere, der har vist, at de vil gå igennem ild og vand for deres holdkammerater i tillæg til deres fodboldfærdigheder, givet sig selv de bedste muligheder for udtagelsen mod Ukraine. Jeg skal kunne se ‘lyset’ i øjnene på drengene!” slutter Per Holm.

De to kampe spilles henholdsvis den 12. november og den 14. november på kunstgræsbanen på Frederiksberg Idrætspark – begge kampe har kick off kl. 18.00. Der er desuden gratis adgang til de to kampe.

Landstræner Per Holm har udtaget i alt 20 spillere. Christian Enemark og Karl Appelt spiller kun kamp 1, og Magnus Finne Wørts og Mikkel Jakobsen spiller kun kamp 2.

Andreas Piilgaard, Jacob Mikkelsen, Luka Racic og Mads Stefansen har mulighed for debut.

Se U16-landsholdets program her

Truppen mod Ukraine

Spiller Klub Pos U16
Andreas Piilgaard HB Køge 0/0
Casper Hauervig Brøndby IF 1/0
Carlo Holse FC København Fo 1/0
Christian Enemark HB Køge Fo 2/0
Christian Johansen Brøndby IF Fo 1/0
Christoffer Hansen Næsby Boldklub Fo 1/0
Jacob Mikkelsen OB Fo 0/0
Lukas Talbro OB Fo 1/0
Magnus Finne Wørts FC Nordsjælland Fo 1/0
Nicolai Damkjær Madsen FC Midtjylland Fo 1/0
Julius Eskesen OB Mi 2/0
Karl Appelt Brøndby IF Mi 2/0
Kasper Lunding Jakobsen AGF Mi 2/0
Luka Racic FC København Mi 0/0
Mikkel Jakobsen FC Midtjylland Mi 2/0
Nicklas Strunck Jakobsen FC Nordsjælland Mi 2/0
Jens Odgaard Lyngby BK An 2/1
Jeppe Okkels Silkeborg IF An 1/0
Mads Stefansen AaB An 0/0
Sebastian Buch AC Horsens An 2/1

Log ind