U16: Klar til første kampe

Per Holm har udtaget truppen, som skal spille de første kampe som U16-landshold for årgang 1999. Holdet møder Tjekkiet over to kampe på hjemmebane senere på måneden.

Landsholdsudtagelse - motiv


Den 21.- og 23. oktober møder U16-landsholdet Tjekkiet over to kampe. Kampene er de to første som U16-landshold for årgang 1999. Landstræner Per Holm har udtaget truppen og ser frem til starten med en ny årgang.

”Det er altid spændende, at starte en ny årgang op, hvor de skal spille de første landskampe. Først efter de to første landskampe, kan man for alvor vurdere årgangen internationalt. Det ser ud til, at der er en fin bredde – og der er fine spillere på alle positioner. Vi skal ikke lede efter eller omskole spillere til nogen positioner i denne årgang og det er naturligvis et fint udgangspunkt”

Holdet har været samlet til to træningssamlinger tidligere – i Tilst den 15.-16. september og 6.-7. oktober, men det er først nu, at det for alvor går løs for U16-drengene, og Per Holm ser Tjekkiet som en god start for årgangen. 

”Tjekkiet er en god startmodstander, hvor man skal stå på tæer for at matche dem. De kommer altid med meget fysik og power, også på de yngste landshold, og det skal vi være klar til at spille mod. 

Per Holm har til kampene udtaget 20 spillere mod det normale hold på 18. Grunden er, at Christoffer Hansen og Andreas Bruus kun spiller den første kamp og derefter erstattes af Jeppe Okkels og Carlo Holse, som spiller anden kamp. 

Den første kamp spilles 21. oktober i Ringkøbing og den anden den 23. oktober på Vildbjerg Stadion. Der er gratis adgang til begge kampe.

U16-truppen der er udtaget til tolandskampe mod Tjekkiet
 
Spiller Klub Født Pos
Casper Hauervig Brøndby IF 03-04-1999
Oskar Snorre Olsen Frigast Lyngby BK 26-01-1999
Carl Holse FC København 02-06-1999 Fo
Christian Enemark HB Køge 20-01-1999 Fo
Christian Johansen Brøndby IF 27-01-1999 Fo
Christoffer Hansen Næsby Boldklub 09-12-1999 Fo
Lukas Talbro OB 24-05-1999 Fo
Magnus Finne Wørts FC Nordsjælland 08-02-1999 Fo
Nicolai Damkjær Madsen FC Midtjylland 02-04-1999 Fo
Julius Eskesen OB 16-03-1999 Mi
Karl Appelt Brøndby IF 04-11-1999 Mi
Kasper Lunding Jakobsen AGF 17-07-1999 Mi
Mikkel Jakobsen FC Midtjylland 23-05-1999 Mi
Nicklas Strunck Jakobsen FC Nordsjælland 17-08-1999 Mi
Andreas Bruus Brøndby IF 16-01-1999 An
Andreas Poulsen FC Midtjylland 13-10-1999 An
Jens Odgaard Lyngby BK 31-03-1999 An
Jeppe Okkels Silkeborg IF 27-07-1999 An
Marcus Mølvadgaard Randers Freja 03-08-1999 An
Sebastian Buch AC Horsens 28-01-1999 An
 

 

Log ind