Ekspert: Farligt kunstgræs en myte

Gummigranulat indeholder ftalater, men eksponeringen er så lille, at det ikke er farligt, vurderer ekspert. Foto: Henrik Bjerregrav

---

Der er flere og flere, som spiller fodbold udendørs hele året rundt. Det kan ikke mindst tilskrives de mange, nye kunstgræsbaner, som ser dagens lys i disse år.

Kritiske røster har dog påpeget, at der er en sundhedsrisiko ved at spille på banerne, hvor især granulatet, som er lavet af gamle bildæk, vækker bekymring.

Ifølge kritikkerne skulle problemet være, at de gamle dæk indeholder de upopulære gummiblødgørere, som vel bedst er kendt under navnet ”ftalater”. Den påstand skyder specialkonsulent og biolog Frank Jensen fra Miljøstyrelsen dog ned. - Jeg kan ikke se nogen problemer på nogen måde, siger han.

Test med gyngende børn

Frank Jensen har haft ansvaret for en rapport, som Miljøstyrelsen har foretaget, hvor man har undersøgt fænomenet ved at ved at teste den eksponering af de farlige stoffer, som bør børn får, hvis de gynger på traktordæk i halvanden time om dagen.

Resultatet er herefter holdt op imod den eksponering, som man får, hvis man spiller fodbold på kunstgræs. Og både fodboldspillere og forældre kan ånde lettet op.

- Konklusionen er den samme som i Sverige og Norge. Eksponeringen er så lille, at det ikke er farligt. Der er simpelthen ingen risiko, siger han og understreger, at heller ikke selve græsstråene er farlige. Selv om de er lavet af PVC, som også indeholder blødgørere, så er der tale om den slags, som findes i alt muligt andet, lige fra gulve til træningsbolde, og som ikke indeholder en sundhedsrisiko i mindre doser.

Husk at tømme sko og sokker

Eksperten fra Miljøstyrelsen påpeger, at de farlige stoffer fra bildækkene ofte vil være vasket delvist ud, inden de bliver granuleret og lagt mellem de grønne plastikstrå. Også dét taler i retning af, at det ikke udgør en sundhedsrisiko at spille fodbold på kunstgræsbaner.

Han anbefaler dog alligevel, at man tager et par enkelte forholdsregler, efter man har spillet fodbold på kunstgræs.

- Det her gummigranulat gemmer sig jo alle steder, så sørg for at tømme sokker og støvler når du har spillet. Så minimerer du eksponeringen. Og undlad at sluge materialet, for det er naturligvis ikke super sundt at indtage gummi i store mængder, siger han og fortæller, at granulatet kan give allergiske reaktioner.

- Hvis du får en allergisk reaktion, som følge af at spille på kunstgræsset, så vil jeg anbefale, at man stopper med det, men igen, man kan få allergiske reaktioner af alt, understreger han.

Kork og kokos ikke undersøgt i dybden

Som alternativer til de millioner af små stykker granulerede bildæk, kan man også vælge at bruge kork eller kokos som granulatmateriale. Det er dog ikke nødvendigvis bedre, at bruge disse naturmaterialer, siger Frank Jensen.

- Slangegift er jo også naturligt. Så naturligt er ikke nødvendigvis lig med mere sundhed. Der er f.eks. og så mange, som ikke synes om at få harpiks på huden, siger han, og relaterer det til de kunstige fodboldbaner.

- Vi ved ikke tilstrækkeligt om hverken korken eller kokossen i kunstgræsbanerne endnu til at kunne fastslå, at disse materialer er bedre end de gamle bildæk, fastslår Frank Jensen og understreger, at han hellere end gerne ville sende sin egen søn ud på en af de mange baner med kunstige strå. Der er blot ét problem:

- Han er blevet 18 år nu, så han er noget svær at få ud af sit lune værelse, griner han.

Læs også

Miljøstyrelsens egen hjemmeside om kunstgræsrapporten