Team Viborg dominerer U16-pigelandsholdet
Hele seks spillere fra Team Viborg er med i truppen, når U16-landsholdet deltager i UEFA’s U16 mini-turnering i England fra den 6. til den 11. april.
20 talentfulde piger er med, når U16-landsholdet lørdag den 5. april rejser til England for at spille tre kampe mod henholdsvis Schweiz, England og Polen i ”Women's U16 UEFA Development Tournament”.
Turneringen er afslutningen på et lærerigt år, der har budt på en række træningssamlinger for Danmarks mest lovende U16-talenter og kan give debut på landsholdet til størstedelen af spillerne.
Team Viborg er storleverandør til holdet med seks spillere, mens IK Skovbakken har tre spillere i truppen.
Forholdene er optimale for træner Anders Damgaard og hans trup, da alle holdets kampe spilles på St. Georgs Park, der er Europas største fodboldcenter.
Anders Damgaard er normalt assistenttræner på U16-pigelandsholdet og vikarierer i England for U16-pigelandstræner Danny Jung, der er optaget af aktiviteter med kvindelandsholdet, hvor han er assistenttræner.
Se hele truppen nedenfor – og se holdets turneringsprogram her.
Husk også, at du kan følge vores pige-og kvindelandshold på facebook.dk/kvindefodbold