Husk at registrere spillere
Det er vigtigt at få registreret alle spillere. Kun registrerede spillere kan kobles på de nye holdkort.
____________________________________________________________
Kun registrerede fodboldspillere kan kobles på de nye elektroniske holdkort, og derfor er det også kun registrerede fodboldspillere, der kan spille lovligt. For spillere der har skiftet klub, skal klubben som altid desuden have et spillercertifikat/-erklæring. Da de nye holdkort er nye for alle, vil lokalunionerne i en indkøringsperiode være fleksible og vejlede, så godt de overhovedet kan, så bolden kan trille lystigt på fodboldbaner landet over. Det er alt andet lige det vigtigste.
Holdkort skal udfyldes i de samme rækker, som før holdkortene blev digitale.
Sådan registreres spillere
Alle klubbens spillere skal registreres - husk derfor at registrere nye spillere løbende! Det gøre således:
- Log på KlubOffice
- Vælg topmenuen KlubAdmin > Medlemmer
- Klik på Opret nyt medlem (ikon øverst til højre)
- Tryk "Ja" når der bliver spurgt om medlemmet skal oprettes som fodboldspiller
- Udfyld spillerens oplysninger og tryg Gem ændringer
Hvordan ved vi, om spilleren er registreret?
I medlemsoversigten i KlubOffice er der en kolonne til højre kaldet Fodboldspiller. Der kan stå enten Ja, Registreret eller Nej i den kolonne:
- Ja = Spilleren er registreret og godkendt
- Registreret = Klubben har registreret spilleren, men lokalunionen mangler at godkende ham/hende
- Nej = Klubben har endnu ikke registreret spilleren.
Det kan alle, der i KlubOffice er koblet til et hold som holdkontakt. Derfor er det meget vigtigt, at få det klaret.
Læs hvordan I gør det her.
Læs mere her
Elektroniske holdkort - sådan bruges de (åbner som Power Point)
IT-tilbud