Formanden om udviklingen

Foto: www.fodboldbilleder.dk

---

DBU’s formand Allan Hansen havde fokus på alle de væsentlige områder, der prægede dansk fodbold det seneste år, i sin mundtlige beretning til DBU’s repræsentantskab lørdag formiddag.

Den afgående formand så også tilbage på de 12 års fremskridt under hans politiske ledelse af dansk idræts største sportsforbund.

Du kan læse hele Allan Hansens beretning herunder:

 

Jeg vil starte med at henvise til den skriftlige årsberetning. Den indeholder en detaljeret beskrivelse af de sportslige resultater og de aktiviteter, som vi i årets løb har beskæftiget os med.

Min mundtlige beretning vil derfor være et fremadskuende supplement til den skriftlige beretning, hvor jeg vil berøre de områder og aktuelle udfordringer, vi i de kommende år skal have fokus på.

 

125 års jubilæum

Men inden jeg starter min beretning kan jeg ikke forbigå, at det i år er 125 år siden, at DBU blev stiftet.

Fra starten ikke et rent nationalt fodboldforbund, men en sammenslutning for alt boldspil. DBU favnede frem til 1938: fodbold, cricket og tennis, og frem til 1953: fodbold og tennis. Deraf navnet Dansk Boldspil-Union.

Jubilæumsåret og 100 året for indførelsen af den første Herre-DM turnering vil blive markeret ved en række events i årets løb.

Vi har grund til at være stolte over og fejre, hvad vi har opnået gennem vores første 125 år.

 

Sportslige resultater

De sportslige resultater er detaljeret beskrevet i den skriftlige årsberetning, så dem vil jeg ikke her komme nærmere ind på.

Men lad mig benytte lejligheden til at ønske de klubber tillykke, som i 2013 vandt et dansk mesterskab eller en pokaltitel.

Og lad mig også takke FCK, Esbjerg, Brøndby og Fortuna Hjørring for en god indsats i de europæiske klubturneringer med Esbjerg som den store opmuntring.

Trods en god slutspurt lykkedes det ikke herrelandsholdet at kvalificere sig til VM i Brasilien, men de ti point holdet hentede i efterårets sidste fire kampe var vigtige.

De var afgørende for, at vi kom i seedningslag to ved lodtrækningen til EURO 2016, som fandt sted her den 23. februar i Nice.

Kvindelandsholdet deltog i EM slutrunden i Sverige, hvor holdet med en semifinaleplads leverede fremragende PR for dansk kvindefodbold.

 

Tilbageblik på året der gik

Lad mig starte med at opsummere nogle af de væsentlige ting vi fik på plads i 2013:

Vi fik vedtaget en kommunestrategi og en frivillighedsstrategi

Vi fik introduceret nye spilleformer og banestørrelser i børne- og ungdomsfodbolden

Vi fik implementeret et nationalt kompensationssystem

Vi er tæt på at være igennem med registreringen af alle danske fodboldspillere og klubber i KlubOffice

Vi fik gennemført en ny oplysningskampagne om matchfixing

Vi fik med en 21-punkts erklæring og et udmøntningsnotat etableret rammerne til en ny dommerstruktur

Vi fik Divisionsforeningen på plads i Fodboldens Hus inkluderende en aftale om overdragelse af opgaver og kompetence relateret Herre-DM turneringen

Vi fik sammen med divisionsforeningen taget de første skridt til et fælles adgangssystem og igangsat projekt bedre baner

Vi fik etableret ”Samarbejdsforum Elite-Bredde” med fokus på relevante problemstillinger mellem elite og bredde 

Vi fik forlænget aftalen med landstræner Morten Olsen frem til sommeren 2016

Vi fik forlænget aftalen med Select frem til sommeren 2017

Vi fik en ny forbedret aftale om afvikling af landskampe med Parken til og med 2017

Vi fik sammen med Mary Fonden, Red Barnet og Tryg-Fonden sat fokus på at underbygge det gode klubmiljø

Vi indgik partnerskab med Red Barnet med fokus på at introducere børn for foreningslivet

Vi indgik samarbejde med Nordea-Fonden om udbredelse af multibaner i hele Danmark og

Vores Get2 Fodboldskoler fik Rode-prisen for via lokale ildsjæle at sprede glæden ved fodbold i områder, hvor fodbolden ikke altid har de nemmeste kår.

 

Tilbageblik på seneste 12 års arbejde

Og da det er min sidste beretning, vil jeg kort opsummere de væsentlige ting, vi har fået på plads gennem de seneste tolv år:

Holdninger og handlinger

Aldersrelateret træning

Talentudviklingsprogrammer for piger og drenge med tilknyttede licenssystemer

Klublicenssystemer for Superligaen, Nordic Bet Ligaen og 3F Ligaen

Et Licens- og Klubudviklingsprojekt for klubberne i Elitedivisionen Kvinder

Etablering af projekt ledelsestalent med særlig fokus på uddannelse af kvindelige ledere

Etablering af Fodboldens lederakademi

Implementering af futsal og etablering af et futsal landshold

Implementering af Etisk Kodeks og Fodboldens Etiske Råd

Implementering af en hotline og en manual til håndtering af matchfixing

Ansættelse af en sikkerhedschef med særlig fokus på matchfixing

Udbygget Danmarks internationale repræsentation

Via UEFAs Hattrick midler og midler fra landsholdets deltagelse i slutrunder sat 115 millioner kroner i spil i en udvikling af dansk fodbold relateret kunstgræsbaner, stadionforbedringer, klubudvikling m.m.

Samt ikke uvæsentligt gennemført et serviceeftersyn af DBUs organisation, der foreløbig har udmøntet sig i:

En lovrevision med fokus på implementering af good governance i dansk fodbold

Etablering af navnesynergi med henblik på etablering af et fælles stærkt brand

Indgåelse af samarbejdsaftaler med Foreningen af Lokalunioner og Divisionsforeningen om udviklingen af dansk fodbold på bredde- og eliteplan

Implementering af en ny politisk og administrativ struktur

Etablering af et kommercielt selskab DBU A/S

Integreret Divisionsforeningen som en naturlig del af Fodboldens Hus og fodboldfamilien og

Implementeret strategier for videreudviklingen af dansk fodbold til 2015

 

Hvor er dansk fodbold anno 2013

Med holdninger og handlinger, nye spilleformer og banestørrelser, aldersrelateret træning, manualer om børne- og ungdomstræning suppleret af en unik palet af aktiviteter og uddannelsestilbud.

Og understøttet af KlubOffice med en række nye klubværktøjer som elektroniske holdkort og spillercertifikater, kan vi nu tilbyde klubberne så mange muligheder, der for alvor kan rykke hele breddefodbolden i en positiv retning.

Med klublicenssystemerne i Super Ligaen og Nordic Bet Ligaen, Licens- og klubudviklingsprojektet på kvindesiden, talentudviklingsprogrammerne, ungdomslicenssystemerne, projekt bedre baner, et fælles adgangssystem m.m. har vi og er vi på vej med muligheder, der på tilsvarende vis kan rykke elitefodbolden i en positiv retning.  

Og med etableringen af DBU Bredde og breddeudvalget og DBU Elite og Udvalg for Professionel Fodbold har vi sendt et klart signal om, at såvel bredde- som elitefodbolden er områder vi gerne vil være med til at sikre og stimulere udviklingen af.

Dansk fodbold er således en både leve- og konkurrencedygtig sport, som også i årene fremover vil være i stand til at præge udviklingen på idrætsområdet såvel herhjemme som internationalt.

 

Udfordringer og fokusområder

Med baggrund i samfundsudviklingen herhjemme og udviklingen i international fodbold har vi noteret nogle tendenser og udfordringer, som vil kræve vores fokus de kommende år.

Nogen kan vi i fællesskab selv løse indenfor fodboldfamiliens rammer. Andre kræver involvering af og opbakning fra offentlige myndigheder.

 

Klubskifter i børne- og ungdomsfodbolden

En artikelserie i Politiken satte mellem jul og nytår fokus på ”fiskeri” af talentfulde unge spillere.

Det er vigtigt at holde sig for øje, at et klubskifte omfattende børn aldrig kan finde sted uden forældrenes samtykke, og at en spillers klubskifte kan være begrundet i forhold og motiver, der ligger helt udenfor fodboldmæssige overvejelser og ske uafhængigt af såvel den afgivende som modtagende klub.

Det er også vigtigt at holde sig for øje, at klubskifter fra klubber udenfor licensordningen til licensklubber er en nødvendighed i talentudviklingsprocessen. På ét eller andet tidspunkt i den unge spillers karriere.

Vores udfordringer består i at sikre det optimale miljø for de yngste spillere og samtidig kontinuerligt optimere spillernes personlige og sportslige udvikling for at uddanne flest mulige, danske talenter i et krydsfelt af hensyn til de unge spilleres, deres forældres samt de afgivende og modtagne klubbers særinteresser.

Når det er sagt, siger et gammelt ordsprog: Der går ikke røg af en brand, uden der har været ild i den, og ”fiskeri” af unge spillere er således et væsentligt og relevant område løbende at debattere.

Den debat skal vi turde tage, herunder en debat om principperne for vores talentudvikling, og den debat har vi sat på bestyrelsens dagsorden i det kommende år.

 

Nye spilleformer og banestørrelser

Spillet på banen er og bliver det vigtigste i fodbold.

For at sikre tidssvarende spilleformer, har vi siden efteråret 2012 foretaget en evaluerende undersøgelse af eksisterende spilleformer og banestørrelser i børne- og ungdomsfodbolden. 

Resultatet er blevet en ny og omfattende viden om optimale spilleformer og banestørrelser i børne- og ungdomsfodbolden med udgangspunkt i et mere dokumenteret grundlag ud fra danske forhold.

Alle parter har taget godt imod anbefalingerne, men vi ved fra erfaringerne med holdninger og handlinger, at en fokuseret proces og en løbende dialog er nødvendig for at nå helt i mål.

 

Dommerområdet

I foråret blev dansk fodbold ramt af en konflikt, som blev iværksat af dommernes hovedorganisation, der pludselig besluttede at ramme de frivillige i klubberne med strejke.

Jeg har forståelse for den frustration, der blev udtrykt fra klubbernes side, men strejke og trusler om strejke hører ikke hjemme i en frivillig verden.

Det kan vi aldrig acceptere, og derfor er jeg tilfreds med, at det efter konfliktens ophør af alle parter blev slået fast, at vi aldrig må komme i en lignende konflikt situation igen.

Heldigvis er vi nu kommet videre, og jeg føler mig overbevist om, at vi sammen nok skal få løbet en helt ny dommerstruktur i gang, men det vil kræve en fokuseret indsats at få omsat 21-punktserklæringen i praktik.

 

Matchfixing og fodboldens integritet

Matchfixing vil også i de kommende år kræve fokus og fortsatte initiativer, hvis vi skal forhindre, at dette uvæsen ødelægger vores sport.

Vi styrkede i årets løb samarbejdet med vores internationale paraplyorganisationer FIFA og UEFA, med de licenserede spiludbydere i Danmark og med DIF i vores bestræbelser på at afsløre enhver form for matchfixing.

Vi gennemførte ligeledes for anden gang en landsdækkende matchfixing kampagne, som havde til formål at ramme samtlige landets mere end 1.600 klubber, med fysisk besøg i lidt mere end 100 klubber.

Kampen mod snyderiet skal selvfølgelig i første omgang føres af os selv, men som jeg ved flere lejligheder har tilkendegivet, kan vi ikke løse dette problem alene.

Vi har internationalt set, at det er organiserede kriminelle, der står bag, og derfor er der behov for både ændringer i straffeloven og en opprioritering af politiets indsats mod matchfixing.

Jeg håber regeringen og folketingets politikere vil lytte og forstå vigtigheden af, at de kommer på banen, da dette ikke kun handler om fodbold og sport, men også om at efterforske og straffe organiseret kriminalitet.

Fodboldens troværdighed og integritet handler ikke kun om matchfixing.

I et internationalt perspektiv er vi nødt til at forholde os til de såkaldte tredjepartskontrakter, til udmøntningen af Financial Fair Play konceptet, og til at over 30 % af de samlede transfersummer går til agenterne og dermed uden om fodbolden.

Det handler også om noget så simpelt som almindelig etik og moral, acceptabel opførsel på og udenfor banen, at vise respekt for hinanden uanset køn, race, etnisk oprindelse, religion, politisk tilhørsforhold eller seksuelle præferencer.

Og henset til de seneste ugers mediedebat. Homofobi er blandt de former for diskrimination vi tager afstand fra. Homoseksuelle er lige så velkomne som alle andre i dansk fodbold. Ingen skal frygte at springe ud, men om de vil stå frem er den enkeltes egen private afgørelse.

Vi skal turde tage en debat med fodboldens aktører og interessenter for at træffe beslutninger, der kan beskytte vores turneringer og bidrage til at sikre fodboldens integritet.

Og vi skal turde markere os og lægge retningslinjer for, hvordan man bør agere, når man er i klubtrøjen eller klubjakken.

 

Gode fodboldoplevelser for alle

Med handlingsplanen gode fodboldoplevelser for alle har vi påtaget os et fælles ansvar for at sikre gode fodboldoplevelser for alle og få gjort op med det mindretal af urolige elementer, som indimellem lykkes med at ødelægge oplevelsen for de mange.

Det er et faktum, at et meget stort flertal af tilskuerne i Superligaen føler sig trygge, når de går til fodbold, og den seneste opgørelse fra politiet viser da også, at antallet af anholdelser er faldende.

Men vi skal fortsat have fokus på at sikre den gode fodboldoplevelse for alle.

Og vi er i den forbindelse nødt til at få gjort op med den håbløse romantiske forestilling, der hersker blandt nogle fans om, at romerlys skaber stemning.

Fodbold og romerlys er en dårlig kombination, da det er utrolig farligt. De fans, der synes, det er festligt, burde se de voldsomme forbrændinger romerlys har forårsaget.

Det var i den forbindelse frustrerende at opleve, at et medie i forbindelse med efterårets kamp mellem Brøndby og FCK, hvor vi blev vidne til en massiv afbrænding af romerlys op til kampstart, kalder det international klasse.

Vi blev i samme kamp vidne til hætteklædte fans sidde overskrævs på tribunernes rækværk og gestikulere og lede tankerne hen på scener fra kampe andre steder i Europa, som jeg helst ikke ser dansk fodbold sammenlignet med.

Jeg synes det er ærgerligt, at disse få episoder skal stjæle overskrifterne og fjerne helhedsindtrykket af, at det generelt er en sjov og sikker oplevelse at gå til fodbold på danske fodboldstadions.

Men romerlysene og de hætteklædte fans er der, og de forsvinder ikke af sig selv.

Vi er nødt til at få skabt forståelse for, at romerlys ikke hører hjemme på fyldte stadions.

Og vi er nødt til at tage en dialog med klubber og fanklubber om, hvordan vi får fjernet romerlys og hætteklædte fans fra danske fodboldstadions med fokus på at sikre den gode fodboldoplevelse for alle.

 

Rekruttering og fastholdelse af frivillige

Flere og flere aktører i samfundet trækker på frivillige kræfter, og dermed er der opstået en konkurrencesituation om den uvurderlige indsats, som de frivillige yder for fodbolden.

Uden de frivilliges indsats ville det ikke være muligt at tilbyde fodbold som fritidsaktivitet til de mange børn, unge, voksne og ældre som dagligt glædes over den sunde livsstil og det værdifulde samvær med andre, som fodbolden tilbyder.

Vi står derfor med en fælles opgave. Nemlig at sikre, at vi også fremover vil kunne tilbyde et velorganiseret og velfungerende foreningsliv til flere hundredetusinde danskere.

For at kunne dette, har vi udarbejdet en frivillighedsstrategi med fokus på tilrettelæggelse af opgaver indenfor fodbolden på en måde, der tilgodeser den frivilliges mulighed for at yde en indsats på en fleksibel og vel defineret måde.

Men vi kan blive bedre til at anerkende den indsats, der ydes.

Anerkendelse kan have mange former og ansigter, men som minimum skal vi sikre, at den frivilliges indsats anerkendes og dokumenteres, og vi skal arbejde på at få gjort vores uddannelser og hvervet som frivillig leder meritskabende.

Gennem kampagnen ”100 frivillige” fik vi henover året sammen med Danske Bank sat fokus på at anerkende klubbernes frivillige ledere. 

Et mål med frivillighedsstrategien er også at gøre det nemmere at være frivillig leder. 

Med baggrund i KlubOffice’s muligheder og en registrering af alle danske fodboldspillere har vi foreløbig udviklet værktøjer som KampKlar med bl.a. elektroniske holdkort og elektroniske spillercertifikater er lige om hjørnet.

Udviklingen af sådanne brugbare nye klubværktøjer vil fortsætte i de kommende år, og elektroniske holdkort og spillercertifikater er blot nogle af de digitale muligheder, der for alvor kan aflaste den frivillige leder i hverdagen.

 

Styrkelse af samarbejdet med kommunerne

Det er et dokumenteret faktum, at fodbold er en effektiv og nem træningsform på vejen til et sundere liv.

Det er også et faktum, at fodbold er et unikt og brugbart værktøj til at løse etniske og sociale problemer, og til at stimulere til fredelig sameksistens.

Så i et samfundsmæssigt perspektiv har vi et unikt produkt.

Derfor har vi besluttet os for målrettet at inddrage landets kommuner i en fælles, styrket lokal indsats overfor børn og unge, sundhed og sociale tiltag i form af en fireårig kommunestrategi.

Vi vil gerne påtage os et samfundsmæssigt og socialt ansvar, og vi vil i stigende grad fokusere på at indgå partnerskaber med kommuner, NGO’er som Red Barnet, Diabetes, Hjerteforeningen, forskning og fonde.

Formålet med kommunestrategien er at intensivere samarbejdet på det kommunale niveau og i langt højere grad udnytte de samarbejdsmuligheder, fodbold som Danmarks største idrætsgren kan tilbyde landets kommuner og forhåbentligt omvendt.

Blandt de overordnede målsætninger er at sikre, at alle børn i Danmark skal præsenteres for et fodboldtilbud i deres kommune, at fodbolden skal medvirke i forebyggelsen af livsstilssygdomme, og at fodbolden på baggrund af dens store popularitet og udbredelse skal være med til at skabe helt nye idrætsmiljøer.

I forhold til børn og unge ønsker vi at fokusere på, hvordan vi og vores fodboldklubber kan spille en rolle i implementeringen af den nye skolereform, hvor det både handler om at give eleverne en aktiv hverdag og samtidig introducere dem til foreningstankegangen og den værdi, foreningssporten giver det danske samfund.

Baseret på vores viden om børne- og ungdomstræning og om sundhedseffekter af boldspil for skolebørn, tilvejebragt via vores samarbejde med Center for holdspil og sundhed, er jeg overbevist om, at vi vil kunne bidrage til et kvalitetsløft i skolernes idrætsundervisning.

Vi vil også styrke fodboldens sociale funktion gennem fokus på inklusion og dermed sikre, at børn fra eksempelvis socialt udsatte boligområder har mulighed for at spille fodbold med afsæt i vores Get2 Fodboldskoler.

Hovedindsatsområderne vil tage udgangspunkt i eksisterende og afprøvede aktiviteter, men også i form af nye aktiviteter som eksempelvis Klubfidusen, ligesom nye lokale initiativer mellem klubber og kommuner vil se dagens lys de kommende år.

 

Udredningsarbejdet

Rapporten om udredningen af idrættens økonomi og struktur i Danmark lader vente på sig. Seneste udmelding er, at rapporten forventes offentliggjort om en måneds tid.

Formålet med udredningen har været at gå idrætsområdet efter i sømmene, så politikere og idrætsorganisationer får et godt grundlag for at kunne træffe beslutninger om, hvordan idrætten skal organiseres og finansieres i fremtiden.

Det er fint, hvis der kommer nogle justeringer på området, men jeg håber, at kulturministeriet har gjort brug af den aktivitetsomfangsanalyse, som DIF har foretaget i tilslutning til udredningsarbejdet, og at eventuelle justeringer vil komme til at tage afsæt i analysen.

En analyse som klart og tydeligt viser et særdeles højt aktivitetsniveau i DIFs specialforbund og idrætsforeninger.

Og en analyse, der understreger dansk fodbolds volumen og position som en stærk og væsentlig spiller i udviklingen af dansk idræt. DBU tegner sig for omkring halvdelen af samtlige afviklede turneringskampe i Danmark.

Det er således et udredningsarbejde, der er af stor betydning for idrættens og dermed også fodboldens fremtidige muligheder, og derfor en rapport og ikke mindst anbefalinger vi med interesse vil studere i de kommende dage.

 

Den nye fremtid for europæisk landsholdsfodbold og fodboldlandsholdet

Klubfodbolden og landsholdsfodbolden er ikke konkurrenter. Klubfodbolden ligger stille, når landsholdsfodbolden triller, og de er i mine øjne to komplementære størrelser.

Men landsholdsfodbolden er modsat klubfodbolden belastet af de lange perioder med inaktivitet, og det medfører en indirekte konkurrence med klubfodbolden.

En konkurrence, som er blevet mere og mere tydelig med årene grundet den massive produktudvikling af klubfodbolden gennem de seneste tyve år i form af eksempelvis Champions League.

Det er blevet tydeligt for enhver, at landsholdsfodbolden behøver et boost, og derfor har UEFA udarbejdet et koncept for en relancering af landsholdsfodbolden.

Konceptet ”Week of Football” bygger på introduktionen af ”European Qualifiers” og en central markedsføring af kvalifikationskampene.

Med udgangspunkt i den internationale matchkalender vil UEFA skabe en sammenhængende uge med al fokus rettet mod landsholdenes kampe i de pågældende uger.

”Week of Football” konceptet er første step i relanceringen af landsholdsfodbolden.

Der har på det seneste også været megen debat om tilskuernedgang, billetpriser og mangel på oplevelser relateret vores eget herrelandshold.

Uanset, hvad der er op og ned, er vi nødt til at forholde os til, hvordan medierne, publikum og befolkningen ser på vores produkter og landshold og os som organisation.

Vi må konstatere, at landsholdspublikummet er blevet mere kritisk overfor den samlede oplevelse af en landskamp, og vi må tage til efterretning, at der generelt i medierne og befolkningen er en opfattelse af, at landsholdet ikke er så tilgængeligt som tidligere.

Derfor skal vi have startet en ny fortælling om det danske fodboldlandshold, og vi arbejder på en række parametre, der samlet skal gøre skal gøre en landskamp til en totaloplevelse og landsholdet mere tilgængeligt for publikum.

 ”Week of Football” konceptet vil blive et af værktøjerne i den fornyede fortælling om det danske landshold, og et værtsskab for EURO 2020 vil kunne forstærke denne fortælling.

Vi er i fuld gang med at udarbejde vores bud, som skal afleveres i april måned, og i september afgør UEFA, hvilke tretten lande og byer, der kommer til at stå for afviklingen af EURO 2020.

Med udgangspunkt i en optimal infrastruktur, tidligere erfaringer med afvikling af større fodboldevents og et forslag til, hvordan Danmark som et lille land kan bidrage til, at EURO 2020 bliver en samlende europæisk begivenhed og ikke tretten selvstændige events, tror vi på, at vi kan levere et attraktivt bud. 

 

DBU – Vejen mod 2018

2013 var første år med den fuldt implementerede, nye organisationsstruktur.

Det er selvfølgelig for tidligt at drage konklusioner, men baseret på de foreløbige erfaringer, er vi overbevist om, at den nye organisationsstruktur vil sikre stabilitet og en positiv videreudvikling af DBU og dansk fodbold.

Vi lever imidlertid i en tid med evig forandring, som gør, at vi løbende er nødt til at tilpasse vores organisation, indsatser og strategier, men som tilfældet er med et skib, er det nemmere at skifte retning, når organisationen allerede er i bevægelse.

Hvis vi ikke ser udfordringerne, som de er, og formulerer problemstillingerne præcist, ja så kan vi ikke løse dem.

Men vi tør formulere problemstillingerne. Og vi tror på vores betydning for udviklingen af dansk fodbold og på, at dansk fodbold kan gøre en forskel i relation til at styrke danskernes motionsvaner, folkesundheden og integrationen herhjemme.

Derfor formulerede vi DBU – Vejen mod 2015, og derfor har vi allerede påbegyndt evalueringen af de seneste års arbejde med henblik på at formulere en vision og en strategi for vores arbejde frem mod 2018.

Vi vil være den mest attraktive sport for spillerne, ansatte og frivillige, fodboldforbrugerne, sponsorer og øvrige samarbejdspartnere, meningsdannere og øvrige interne som eksterne målgrupper.

Og vi vil være klubbernes foretrukne samarbejdspartner og formidle de bedste bud på, hvordan man spiller fodbold i hverdagen, og hvordan man organiserer og udvikler klubberne.

Det er den udfordring, som vi skal løfte i fællesskab.

Der er, som det vil forstås, nok at tage fat på, men jeg kan forsikre jer om, at DBUs bestyrelse også i 2014 vil gøre deres bedste for at sikre en sund og bæredygtig udvikling af dansk fodbold.

Det bringer mig samtidig frem til afslutningen på min beretning.

 

Afslutning

For mig er det samtidig ved at være slut, men ikke uden at udtrykke en stor og dybfølt tak til jer her i salen, som år efter år har betroet mig opgaven at fungere som unionens formand.

Tak til pressen og TV for et godt samarbejde. Vi kan ikke undvære hinanden, og vi skal sammen forsøge at finde den balance, der gør, at vi begge kan udøve den opgave, der er lagt på vores skuldre.

Tak til vore sponsorer. Det er ikke kun fremmede firmaer, som sender penge og kræver modydelser i henhold til en kontrakt. Det er vore venner, som lever med i vor hverdag, og som deltager i vore arrangementer og rejser med landsholdet. Et sådan harmonisk samarbejde er af enorm betydning for os alle.

Tak til Dansk Fodbolddommer-Union og vores mange dommere for et godt samarbejde og for den dommergerning I udfører i hverdagen til gavn for vore klubber og tusinder af fodboldspillere.

Tak til Lokalunionernes, Divisionsforeningens, Kvindedivisionsforeningens og DBU A/S’s bestyrelser og personale samt alle i dansk fodbold, det være sig frivillige som ansatte, for et godt samarbejde gennem årene og for en stor og engageret indsats i 2013.

Tak til mine bestyrelseskolleger for et spændende og berigende samarbejde - altid i en god og konstruktiv ånd.

Også en stor tak til det administrative personale. Jeg har altid følt mig hjemme og godt tilpas, når jeg er i fodboldens hus.

Selv om vi i går tog officielt afsked med Jim, vil jeg benytte lejligheden til i denne forsamling at sige dig tak Jim. Tak for et rigtig godt samarbejde og venskab gennem 12 år.

Og tak til fungerende generalsekretær, Kenneth Reeh, for et godt samarbejde og for din indsats her i overgangsfasen, indtil vores nye administrerende direktør, Claus Bretton-Meyer i dag tager over.

Det har været en lang, spændende og berigende rejse, men alle rejser har en tidshorisont, og det har min også, og som tilfældet er med rejser, så har man altid masser af gode oplevelser og minder med hjem.

Min DBU kuffert er fyldt med minder om alle de fantastiske oplevelser, jeg har haft. Minder jeg med glæde vil se tilbage på.

Heldigvis forsvinder jeg ikke helt. Jeg er så heldig, at jeg de kommende år har fået mulighed for at fortsætte i fodboldverdenen på den internationale scene, og derigennem fortsat vil have føling med dansk fodbold.

Tak for jeres opmærksomhed.