Stadfæstelse: Ulovlig spiller koster Vendsyssel FF tre point

Thomas Hansens deltagelse på Vendsyssel FF’s 2. hold fredag den 23. maj betyder, at hans indskiftning den 26. maj i kampen mod Silkeborg IF på klubbens 1. hold i NordicBet Ligaen var ulovlig, stadfæster Fodboldens Appelinstans. Reglerne om spilleberettigelse medfører således, at Vendsyssel FF taberdømmes.

Fredag den 23. maj deltog Vendsyssel FF-spilleren på klubbens 2. hold i danmarksseriekampen mellem Lindholm IF og Hjørring IF. Mandag den 26. maj blev hanindskiftet i det 87. minut i NordicBet Liga-kampen mod Silkeborg IF, som Vendsyssel FF vandt 1-0.

Med henvisning til propositionernes § 17.1 nedlagde Silkeborg IF efter kampen protest, idet klubben mente, at Thomas Hansen ikke var spilleberettiget:

”En spiller er ikke spilleberettiget i turneringen, hvis spilleren samme spilledag har deltaget i en anden turneringskamp. Følgende spilledagebetragtes som én og samme spilledag: Fredag / lørdag / søndag …

… Programsatte kampe i Herre-DM, der jf. gældende tv-aftale flyttes til en anden spilledag, stilles i forhold til spilleberettigelse som var kampenspillet som oprindeligt programsat.”

I appelskrivelsen gjorde Vendsyssel FF, til støtte for sin frifindelsespåstand, gældende, at meddelelsen til klubben om kampflytning ikke var begrundet ogdermed var så mangelfuld, at betingelserne for at anvende propositionernes bestemmelser om spilleberettigelse ikke var opfyldt. Vendsyssel FF erkendte dog,med henvisning til manglende opmærksomhed på gældende regler, at der var tale om anvendelse af en ulovlig spiller, der dog ingen betydning havde forkampens udfald.

Til støtte for påstanden om stadfæstelse gjorde Silkeborg IF blandt andet gældende, at årsagen til flytningen af kampen var et fælles ønske om, at gørekampen til en tv-kamp, og at Vendsyssel FF forud for kampens afvikling havde accepteret kampflytningen og begrundelsen herfor.

Fodboldens appelinstans lagde til grund, at kampflytningen var sket efter fælles aftale, for at gøre kampen til en tv-kamp, og herunder, at de relevantepersoner i begge klubber var informeret herom. Derfor var det uden betydning, at den officielle meddelelse om kampflytning ikke indeholdt en nærmerebegrundelse herfor.

Appelinstansen var herefter af den opfattelse, at Thomas Hansens deltagelse i kampen, uanset at spilleren først blev skiftet ind i det 87. minut, havdeindflydelse på afviklingen af samme.

Appelinstansen fandt derfor ikke grundlag for at tilsidesætte udgangspunktet i sager om spilleberettigelse, hvorefter hold, der benytter enikke-spilleberettiget spiller, idømmes tabt kamp, mens der for modstanderholdet fastsættes målscore og turneringspoint.

Herefter og med henvisning til propositionernes § 36.2, fandt appelinstansen, at sanktionen var passende og afsagde kendelse der stadfæstede afgørelsen frafodboldens disciplinærinstans.

Appelinstansens afgørelse kan i medfør af DBU’s loves § 32.1, indbringes for DIF-idrættens Højeste Appelinstans inden 4 uger efter modtagelse afafgørelsen.

Læs kendelsen i sin helhed her

Se stillingen i NordicBet Ligaen her

Sagen blev behandlet af: Mikael Sjöberg (formand), Finn Lautrup og Jens Otto Johansen.


Log ind