U17: Klar til Open Nordic

Det danske U17-landshold deltager i næste uge i U17 Open Nordic Tournament i Kolding og Nørre Aaby. Sidste år blev det til et ærgerligt nederlag i finalen. I år forsøger holdet at gå hele vejen.


Foto: fodboldbilleder.dk


Fra den 28. juli til den 2. august lægger Kolding og Nørre Aaby stadions til årets store U17 Open Nordic Tournament – en turnering hvor det danske fokusligger både på talent- og spiludvikling, men selvfølgelig også på sejren.

”Vores resultatmæssige målsætning er at vinde hver kamp. Vi spiller altid for at vinde. Når det så er sagt, er det jo også en turnering, hvor vi vil prøveen del forskellige konstellationer for at blive klogere på spillerne og holdet samt presse spillerne således, at de hele tiden udvikler deres færdigheder,”siger den danske U17-landstræner Jan Michaelsen.

Sidste år deltog Danmark også i turneringen, som dengang blev afholdt i Norge. Danmark nåede hele vejen til finalen, som endte 1-1 i ordinær spilletid, meni straffesparkskonkurrencen var det finnerne, som var skarpest, og Danmark måtte derfor nøjes med 2.pladsen. I år går Danmark altså efter sejren, men fokusligger dog også på udviklingen ifølge landstræneren:

”Jeg håber og forventer, at vi har fået udviklet os både som hold og individuelt. Vi vil arbejde med og udvikle den stil, vi ønsker, at spillerne skalspille på og samtidig blive klogere på, hvem som har den kvalitet og mentalitet til at klare sig på internationalt niveau. Vores tanker går imod den førstekvalifikationsrunde til EM i Andorra, hvor vi bliver matchet hårdt af Rumænien og Tjekkiet. Desuden skal drengene lære at være sammen i 10 dage, med deudfordringer der kan være i det”

Open Nordic Tournament, som, foruden Danmark, har deltagelse af Sverige, Norge, Finland, Island, Færøerne, England og USA, afholdes i år i Danmark,nærmere betegnet Kolding og Nørre Aaby. I Kolding er det Kolding Stadion og Mosevej Stadion, som lægger græs til, mens det på Fyn er Nørre Aaby Stadion,hvor kampene skal spilles. Og det glæder den danske landstræner, at få lov til at vise holdet frem på hjemmebane, da det kan give de ungelandsholdsspillere vigtig erfaring til fremtiden.

”Vi synes, at vi er godt på vej i vores talentudvikling, og denne årgang har da også meget at byde på. Når det så er sagt, så handler det jo også om atkunne udvikle sig til at kunne levere gode præstationer selv under pres, og drengene vil nok fornemme og opleve et lidt større pres, når det er påhjemmebane. Men det er kun fint, at de får de erfaringer. Vi glæder os meget til turneringen.

Turneringen løber fra mandag den 28. juli til søndag den 2. august. Der er gratis adgang til alle kampene i turneringen.

Du kan læse mere om U17 Open Nordic Tournament og se det fulde program på www.dbu.dk/opennordic.

Log ind