U16: Klart dansk nederlag til Norge
Det blev til et klart 4-0 nederlag til Norge, og Danmark skal nu spille om femtepladsen ved Nordic Cup onsdag mod Holland.
De danske landsholdspiger var ikke stærke nok mod Norge, der vandt 4-0 ved Nordic Cup. foto: DBU.
De danske U16 piger spillede mandag aften deres sidste puljekamp mod Norge. Der var lagt op til et tæt opgør i mellem de to nordiske lande, men det blev desværre langt fra som forventet. Norge var klart bedst og vandt kampen 4-0.
Der skulle kun gå ni minutter før nordmændenes nummer 8, Siw Dövle fik en friløber midt for mål og gjorde det til 1-0. Blot 2 minutter senere gjorde Siw Dövle det igen surt for Danmark, da hun med sit andet mål gjorde det til 2-0 for Norge.
De danske piger kæmpede for sagen, men det stod hurtigt klart, at de norske jenter var bedre på dagen. Efter 18 minutter udbyggede Maiken Midtskogen den norske føring med et flot hovedstødsmål.
Norge kom klart bedst ud til 2. halvleg og pressede danskerne langt tilbage på banen. Danmark manglede skarphed i pasningerne og havde generelt svært ved at finde hinanden på banen. Norge var dygtige til at udnytte de danske fejl og med 27 minutter tilbage lukkede Ingrid Kvernvolden kampen med scoringen til 4-0.
Det var en kamp, hvor næsten intet fungerede for de danske piger, der ellers viste god vilje kampen igennem, men de var på dagen ikke dygtige nok. U16 landstræner, Danny Jung, sagde efter 4-0 nederlaget til Norge:
”Vi var ikke dygtige nok med bolden, vi taber bolden nogle dumme steder på banen og så skaber vi heller ikke nogen chancer. Vi misser simple bolde og afleveringer og det er skuffende”.
Danmarks sidste kamp ved Nordic Cup bliver en kamp om 5. pladsen mod Holland. Kampen spilles på onsdag kl.13.00 på Rinmersvallen i Uddevalla.
Kamprapport | |||||
Hold | U16-pigelandsholdet | ||||
Kamp | Danmark-Norge | ||||
Tid | 07.07.2014 | ||||
Sted | Ivars Färg Arena, Henån | ||||
Status | Nordic Cup - Venskabskamp | ||||
Resultat | 0-4 | ||||
Tilskuere | 324 | ||||
Dommer | Sandra Blumenthal, Tyskland | ||||
Linjedommere | Jovana Kosic, Island og Jilan Taher, Sverige | ||||
4. dommer | Briet Bragadottir, Island | ||||
Startopstillingen | |||||
Nr | Spiller | Klub | |||
2 | Laura Leth | IK Skovbakken | |||
4 | Maria Møller Thomsen © | Næsby Boldklub | |||
5 | Anne Katrine Hansen | Team Viborg | |||
7 | Cecilie Nielsen | Brøndby IF | |||
10 | Ditte Høgsted | Team Viborg | |||
11 | Lykke Schou | Rårup GIF | |||
12 | Matilde Lundorf | IK Skovbakken | |||
13 | Kristine Dueholm | Lemvig GF | |||
14 | Mille Gejl Jensen | Varde IF | |||
16 | Christina Jensen | Herlufsholm GF | |||
17 | Line Kudsk | Næsby Boldklub | |||
Kampforløb | |||||
Min | Status | Spiller | |||
9 | 0-1 | Siw Dövle | |||
11 | 0-2 | Siw Dövle | |||
18 | 0-3 | Maiken Min Midtskogen | |||
53 | 0-4 | Ingrid Kvernvolden | |||
Min | Ind |
| |||
41 | 9. Freja Klitgaard, Lemvig GF |
| |||
41 | 18. Cecilie Struck, Team Viborg |
| |||
41 | 3. Laura Frank, Team Viborg |
| |||
47 | 8. Caroline Møller, IK Skovbakken |
| |||
51 | 15. Sofie Henriksen, Vildbjerg |
| |||
Ikke benyttet | |||||
1 | Katrine Svane |
| |||
6 | Signe Bruun |
| |||
|