Sådan skaber man et landshold

Ved weekendens U15-træf i Vildbjerg blev der sat navne på de første 15 drenge, der til efteråret kan kalde sig U16-landsholdsspillere. I videoen her kan du komme helt tæt på udvælgelsen af DBU’s yngste, officielle landshold.

57 drenge fra hele landet brugte weekenden i Vildbjerg på at forsøge at spille sig til en plads på U-landsholdet for årgang 1999. På baggrund af drengenes tidligere præstationer på DBU’s talentcentre samt indsatsen i weekenden har U16-landstræner Per Holm foreløbigt udtaget følgende 15 spillere:

1. Christian Johansen, Brøndby IF
2. Karl Appelt, Brøndby IF
3. Lasse Sørensen, Esbjerg FB
4. Carlo Holse, FC København
5. Ibrahim Samrawi, FC København
6. Andreas Poulsen, FC Midtjylland
7. Mikkel Jacobsen, FC Midtjylland
8. Nicolaj Damkjær Madsen, FC Midtjylland
9. Nicklas Strunch, FC Nordsjælland
10. Christian Enemark, HB Køge
11. Anders Iversen, Holstebro BK
12. Lukas Talbro, OB
13. Marcus Mølvadgaard, Randers Freja
14. Jeppe Okkels, Silkeborg IF
15. Mads Stefansen, AaB

Landstræner Per Holm og DBU’s talenttrænere vil i de kommende måneder følge udviklingen tæt hos de øvrige spillere fra træffet ude i deres respektive klubber. De bedste bliver tilføjet U16-landsholdstruppen ultimo august. Første samling for det nye landshold er 15.-16. september, mens første officielle landskamp er mod Tjekkiet på hjemmebane den 21. oktober.

Log ind