MENU

Billetsalget til Tyrkiet i Odense i gang

Der er priser ned til 75 kroner, når Danmark møder Tyrkiet i Odense den 3. september – sidste store test før det går løs mod Armenien i Parken i EM-kvalifikationen fire dage senere.

Sidst Danmark mødte Tyrkiet var 14. november 2012 - også i en venskabskamp. Foto: www.fodboldbilleder.dk.


Danmark tester EM-formen mod Tyrkiet, og det bliver en smeltedigel for fodboldfans fra begge nationer, når DBU, Odense & Co og Odense Sport & Event inviterer til landskamp i HC Andersens by.

Landskampen er planlagt til ikke kun en stor fodboldoplevelse i byen men også som et omdrejningspunkt for en række attraktive elementer fra både det danske og tyrkiske kulturliv, gastronomiske univers samt forretningsliv.

Det er ottende gang besøger A-landsholdet Odense, når Danmark onsdag den 3. september møder Tyrkiet, som optakt til den kommende EM-kvalifikationsturnering, som starter fire dage senere i Parken mod Armenien.

Danmark har desuden gode erfaringer med Odense, hvor det er blevet til fem sejre i de syv tidligere opgør, men alligevel er det Danmark, der har revanche til gode, da seneste opgør i Odense for to år siden mod Slovakiet er eneste gang, A-landsholdet har forladt banen i Odense som tabere.

Priser fra 75 kroner

TREFOR Park har en tilskuerkapacitet 15.790, hvor 13.573 er siddepladser. Dermed sættes godt 2.000 ståpladser til salg, som kan købes for 75 kroner, hvilket også er prisen for børne- og pensionistbilletter. Herudover vil siddepladser bag målet koste 125 kroner, mens prisen for en billet på langsiden sælges for 225. kroner.

Der er reserveret 3.000 billetter til tyrkiske fans på tribuneafsnit D, som ligeledes skal købes på billetsalg.dbu.dk

Se mere om billetsalget her

Kamptidspunktet er endnu ikke fastlagt men vil blive offentliggjort her på dbu.dk så snart det foreligger..

Log ind