MENU

Hård udfordring til U16-landsholdet

Gonzalo Jørgensen, som er født, opvokset og bosiddende i Spanien, kan få debut på det danske U16-landshold, når man til februar møder netop Spanien i en UEFA-turnering i England.

Lasse Askou Mikkelsen er blandt Per Holms udvalgte 20 U16-spillere, der deltager i UEFA-turneringen i England. Foto: www.fodboldbilleder.dk


I 2013 så en ny UEFA turnering for U16-landshold dagens lys, hvor intentionen er at forberede de yngste landshold på EM-kvalifikationsturneringerne, når de rykker op som U17-landshold.

Sidste år vandt det daværende U16-landshold tre kampe i Polen mod Litauen, Polen og Norge i april måned. I år hedder modstanderne England, Spanien og Belgien, som U16-landsholdet skal bide skeer med, når holdet i starten af februar rejser til England.

Og det betragter U16-landstræner Per Holm, som en cadeau til dansk talentudvikling:

”Når UEFA parrer os med så stærke nationer, så synes jeg, det viser, at man har lagt mærke til den positive udvikling dansk talentudvikling har gennemgået de sidste 6-7 år,” siger Per Holm med henvisning sammensætningen af grupperne i miniturneringen sker fra UEFA’s kontor i Schweiz, og den danske landstræner ser frem til udfordringen”

”Vi får mulighed for at prøve kræfter med de bedste i Europa, hvilket er en fantastisk matchning for drengene, og en fin målstok for os på sidelinjen for at se, hvor vi er henne med årgangen. Vi har jo lagt godt fra land med to sejre over Østrig i oktober, hvor vi i kamp et viste godt spil og vandt 2-0, og mental styrke i kamp to, som vi vandt 3-2 efter at have været bagud med 2-0.”

Truppen består af 20-spillere heriblandt Gonzalo Jørgensen, der trods en dansk far er født, opvokset og bosiddende i Spanien, hvor han indgår på Atletico Madrids U16-hold. Gonzalo Jørgensen har indtil videre deltaget i nogle talentsamlinger, men får nu mulighed for at få officiel debut på et DBU landshold, hvilket Per Holm ser frem til:

”Det er jo spøjst, at vi skal møde Spanien, som er det land, som Gonzalo er født og opvokset i. Derfor er jeg sikker på, at det er en speciel oplevelse for ham. Jeg glæder mig til at se, om Gonzalo også er klar til næste trin, for selvom vi kender Gonzalo fra U15-samlinger, klubbesøg og kampvideoer så er en officiel landskamp noget helt andet. Men han er en rigtig spændende spiller, som jo desuden dækker en plads, som venstre back, hvor vi altid leder efter spillere. Ham finder vi måske så udenfor landets grænser med et dansk pas,” fortæller Per Holm.

Udover Gonzalo Jørgensen kan Mathias Andersen, AaB samt Mads Vang og Nikolaj Kirk, FC Midtjylland ligeledes få landsholdsdebut. De tre kampe spilles fra den 9. til 14. februar.

Truppen

Spiller Klub Født Pos K/M U-kampe
Lasse Askou Mikkelsen Esbjerg fB 18-01-1998 1/0 1/0
Viktor Anker Næstved IF 10-01-1998 1/0 1/0
Adnan Curovic Lyngby BK 12-01-1998 Fo 1/0 1/0
Christian Kudsk Vejle BK 09-01-1998 Fo 1/0 1/0
Frederik Fisker FK Viborg 07-02-1998 Fo 2/0 2/0
Gonzalo Jørgensen Atletico Madrid 18-01-1998 Fo 0/0 0/0
Jeppe Schultz Esbjerg fB 20-08-1998 Fo 2/0 2/0
Martin Holm AC Horsens 27-05-1998 Fo 2/0 2/0
Mathias Andersen AaB 29-01-1998 Fo 0/0 0/0
Oskar Buur AGF 31-03-1998 Fo 2/0 2/0
Agon Mucoli Vejle BK 26-09-1998 Mi 2/0 2/0
Jacob Bruun Larsen Lyngby BK 19-09-1998 Mi 2/0 2/0
Mark Brink Christensen Esbjerg fB 15-03-1998 Mi 2/1 2/1
Mathias Bonde AGF 31-03-1998 Mi 2/1 2/1
Nikolaj Kirk FC Midtjylland 19-03-1998 Mi 0/0 0/0
Emil Riis Jakobsen Randers Freja 24-06-1998 An 1/1 1/1
Mads Vang FC Midtjylland 30-01-1998 An 0/0 0/0
Mathias Laursen AGF 05-03-1998 An 1/1 1/1
Nicklas Røjkjær Silkeborg IF 24-07-1998 An 2/0 2/0
Nikolai Laursen Brøndby IF 19-02-1998 An 2/1 2/1

Log ind