U18 landsholdet slog fortjent Tyrkiet

U18 landshold fik med en 1-0 sejr en fortjent revanche mod Tyrkiet

U18-landsholdet efter dagens sejr over Tyrkiet. Foto: Karsten Stiig Nielsen


 

Torsdag middag skulle de danske drenge fra årgang 1996 igen i ilden mod Tyrkiet. Holdet skulle ud og vise, at det smalle nederlag i den første kamp var en fejl, og at man samtidig kunne optimere spillet i forhold til den første kamp.

Danmark spillede fra start med stor koncentration overfor det tyrkiske hold, som virkede meget afventende overfor det danske holds flotte tekniske niveau. Det var tydeligt, at det var to hold, som kendte hinanden rigtig godt efter den første kamp, som kun lå 48 timer tilbage i erindringen.

Den første halve time resulterede ikke i de store chancer til nogen af holdene, og selvom at danskerne var i stor boldbesiddelse, så forsvarede tyrkerne sig fint. Mod slutningen af halvlegen lykkedes det dog for alvor danskerne at spille sig igennem til chancer. Først var det Casper Olesen der fra en spids vinkel sparkede bolden i sidenettet, og lige før pausefløjtet, var det Mads Kaalund, som måtte se en stor mulighed blive parreret af den tyrkiske keeper. Trods de brændte chancer, så var det et dansk hold, som gik til pausen med stor optimisme.

Efter pausen var billedet det samme! Danskerne kontrollerede begivenhederne, mens tyrkerne lurede på omstillingsmuligheder. Forløsningen skulle dog komme for de danske drenge, da Kristian Larsen i det 57. minut blev spillet helt fri med den tyrkiske keeper. I situationen var han stensikker, og dermed kunne hele holdet juble over den fortjente føring.

Se Kristian Larsens mål på DBU’s Facebook side for ungdomslandsholdene.

I den resterende del af kampen var billedet det samme. Danskerne spillede flot bolden rundt ved jorden, og det var kun, når tyrkerne smed høje bolde ind i det danske felt, at der var optræk til uroligheder. Samtidig jagtede danskerne muligheden for at afgøre kampen, og den største af disse kom i det 83. minut, da indstiftede Mads Raben sparkede bolden få centimer forbi den ene tyrkiske opstander! I sidste minut af kampen var det ved at gå galt, da tyrkerne var tæt på scoring, men danskerne holdt hjem og kunne efter slutfløjtet juble over den meget fortjente sejr.

Det var en begejstret cheftræner Henrik Clausen, som efter kampen summerede op på kampen og turen generelt.

”I forhold til første kamp kom vi ud med en rigtig stærk attitude og satte pres på tyrkerne fra starten. Resultatet var en meget bedre start på kampen end sidst – dog tog det noget tid, inden vi fandt recepten på at åbne tyrkernes defensiv. Fra midten af første halvleg og frem til at tyrkerne begynder at spille desperadofodbold, styrer vi kampen og vinder meget fortjent, selvom der ikke var mange chancer.”

”Vi har haft en god udvikling på turen, selvom det er kort tid – stor ros til spillerne for et godt 'commitment' og for viljen til at ville indgå i et godt teamwork. Forhåbentlig har vi også tanket noget erfaring i forhold til at spille mod en relativ stærk nation på udebane. Evnen til at kunne ændre momentum i kampen ved at variere de defensive og offensive strategier er væsentlig, og der har holdet arbejdet godt. Forhåbentlig kan erfaringen bruges fremadrettet i den sidste opgave som U18 årgang mod Østrig i april, men endnu vigtigere EM kvalifikationen for U19 i efteråret. Endelig en stor tak til værterne for et fremragende arrangement,” sluttede Henrik Clausen.

 

Kamprapport
Hold U18-landsholdet
Kamp Tyrkiet - Danmark
Tid 21. februar 2014 kl. 12:30
Sted Atatürk Stadium, Denizli
Status Venskabskamp
Resultat 0-1 (0-0)
Tilskuere 413
Dommer Ümit Öztürk (Tyrkiet)
Linjedommere Osman Gökhan Bilir (Tyrkiet) & Özmen Atalay (Tyrkiet)
4. dommer Serdar Ciftci (Tyrkiet)
Startopstillingen
Nr Spiller Klub
16 Sebastian Linnet John Viborg FF
2 Asger Sørensen FC Salzburg
3 Malthe Johansen Brøndby IF
4 Kristian Larsen Brøndby IF
7 Jens J. D. Thomasen (anfører) OB
8 Jeppe Hansen Vejle BK
10 Mads Kaalund Lyngby BK
11 Casper Olesen SønderjyskE
12 Simon Skrøder OB
15 Mads Pedersen FC Nordsjælland
18 Sebastian Czajkowski B.93
Kampforløb
Min Status Spiller
12 Gult kort Jeppe Hansen
57 0-1 Kristian Larsen
66 Gult kort Casper Olesen
90 Gult kort Sebastian Linnet John
Ind- og udskiftninger
Min Ind Ud
46 17. Jonas Bager Jeppe Hansen
60 13. Mikkel Hedegaard, SønderjyskE Simon Skrøder
76 14. Robert Skov, Silkeborg IF   Mads Pedersen
82 9. Mads Raben, OB Sebastian Czajkowski
88 5. Magnus Pedersen, OB Casper Olesen
Ikke benyttet
1 Daniel Iversen Esbjerg fb

Log ind