Røde Romario er blevet U12-træner

Erik Bo Andersen har et imponerende CV med bl.a. seks landskampe. Foto: Fodboldbilleder.dk

---

I sine velmagtsdage var Erik Bo Andersen kendt under alter egoet ”Røde Romario” og scorede mål på samlebånd.

Han nåede blandt andet at blive danmarksmester med AaB i 1995, hvor han samtidigt blev topscorer med 24 mål.  Herefter skiftede Dronningborg-drengen AaB og Nordjylland ud med Skotland og Glasgow Rangers, hvor han nåede at score 15 mål i 23 kampe.

Erik Bo Andersen er stadig at finde i fodboldens verden, men omgivelserne er noget anderledes end de var midt i 1990’erne. Den 44-årige eks-professionelle er nemlig tilbage hvor det hele startede – i Dronningborg Boldklub. Denne gang som træner for sin søns hold i DBU Jyllands U12 Drenge-række.

Kvalitetstid med sønnen

For Erik Bo Andersen er det ikke længere jagten på resultater, som trækker. Derimod er det en oplagt mulighed for at få noget kvalitetstid med sønnen, siger han.

- Det vigtigste for mig er helt klart at have noget med min søn, som vi kan være sammen om. Og så er det en mulighed for at give noget tilbage til det frivillige foreningsliv og fodbolden, siger Erik Bo Andersen, som nåede at få seks landskampe inden sit karrierestop. Målrævens egen søn har nogle af de samme egenskaber, der gjorde faderen berygtet og frygtet blandt mange forsvarere. Men på ét væsentligt punkt adskiller de sig.

- Min egen søn er forsvarsspiller. Han er dog cirka ligeså hurtig som sin far, så modspillerne kan ikke løbe fra ham, siger Erik Bo Andersen.

Vil helst til kampe i C-rækken

Erik Bo Andersen er stor tilhænger af DBU’s principper for børnefodbold, og insisterer blandt andet på at spille efter det særlige HAK-princip, hvor alle spillere mindst får halvdelen af kampen. I det hele taget er det ikke de bedste spillere, som motiverer kronjyden mest. Tværtimod.

Dronningborg Boldklub havde således både et hold i DBU Jyllands U12 Drenge A- og U12 Drenge C-række i efteråret, og Erik Bo Andersen er ikke i tvivl om, hvor han foretrækker at svinge taktstokken.

- Jeg elsker at se børns udvikling i fodbold og så er jeg faktisk fløjtende ligeglad med, om de har talent eller ej. Derfor vil jeg faktisk også hellere med C-holdet ud end A-holdet. Også fordi, det faktisk er ofte, vi oplever, at der ikke er nogen, som vil ud med det ringeste hold, siger han.

- Det er fedt, når man oplever, at ”hold da op, nu rykker de sig virkeligt”. Det er det, der motiverer mig som træner, lyder det fra Erik Bo Andersen, som nu kører på sit syvende år og søn nummer to som børnetræner.

Drenge tror ikke på gloværdig fortid

Det sker ofte, at Erik Bo Andersen bliver genkendt og konfronteret med sin gloværdige fortid, når han tropper op på de jyske fodboldbaner med sine fodbolddrenge. De undrer sig dog over, at deres træner har den succesfulde fodboldfortid, som han har.

- Så kigger de over på den her efterhånden lidt runde mand, og har lidt svært ved at tro på, at jeg både har været topscorer og landsholdsspiller, griner han og understreger, at han kun er fodboldtræner på lånt tid.

- Jeg gør det her for drengenes skyld og ikke for at gå efter en karriere selv. Hvis min den mindste ikke vil spille fodbold mere eller rykker lidt højere op i rækkerne, hvor der måske er betalte trænere eller lignende, så stopper jeg. Det er helt fint med mig. Jeg nyder bare den kvalitetstid vi har sammen nu, siger han.