DBU Talent U14 piger
U13 Forløb erstattes med ny metode!
Fra U13 klubindstilling og DBU-træning til U13 kendskab og identifikation.
Formålet med kendskab til samt identificering af relevante U13 fodboldpiger!
Formålet med U13 indsatsen i foråret er at skabe et identificeret bruttospillergrundlag for tilsigelse til efterårets DBU Talent U14 Pige træninger.
DBU Talent U14 Pige træning
Vores mål, og kerneydelse, er at tilbyde DBU talent U14 Pige Træning til relevante fodboldpiger.
Følgende 3 punkter, illustrerer hvad vi mener med relevant fodboldpige i DBU Talent regi
- Oplever passende og udviklende matchning i vores træning.
- Har en god fodboldoplevelse med læring og tryghed til at præstere.
- Skaber diversitet i spillergruppens evner, spidskompetencer, dynamik, mm.
Vi skal identificere de lokale/regionale U13 fodboldpiger vi vurderer matcher vores mål.
Metoden til U13 kendskab og identifikation
Vi har valgt at erstatte vores tidligere U13 forløb, med en ny metode til at opnå kendskab og dermed identifikation af potentielle DBU Talent U14 Pige spillere.
Hvad skal du gøre som træner for/klub med en potentielt relevant U13 fodboldpige
Kontakt:
Claus Frank-Nielsen
Faglig ansvarlig DBU Talent U14 pige
clfa@dbu.dk | M: +4541888200
Vinnie Baun
Teamkoordinator U14 og U15 piger
vibe@dbu.dk | M: +4520163113
Hvad gør vi i foråret
For at skabe det bedst mulige datagrundlag til scouting, vil vi:
- I løbet af april, og resten af foråret, være i dialog med klubber der tidligere har indstillet, licensklubber og hente data fra DBUs systemer.
- Arbejde med de processer i skal bruge for at indstille U13 fodboldpiger.
- Kontakte udvalgte aktører for at blive klogere på, hvordan vi bedst klæder jer på til at indstille piger til scouting.
- Via data, og målrettet dialog, identificere alle de piger vi kan.
Metoden i overskrifter
- Foråret: Identificere U13 bruttospillergrundlag af relevante fodboldpiger.
- Sommerferie: Registrere klubskifter til licensklubber.
- August: Samle forårets- og licensklubbernes bruttospillergrundlag.
- Ultimo august: Tilvælge til første U14 Pige Træning i september*.
- U14 Pige efteråret: Scoute i U14 og fortsat identificere relevante fodboldpiger, vi ikke har tilvalgt endnu.
* Hvor mange vi starter op med pr. region, afhænger af antal relevante fodboldpiger i vores bruttogrundlag pr. ultimo august. Men – i og med vi skal identificere så mange som muligt vil tallet ikke være under 30 pr. region = 180 spillere nationalt.
Hvordan i overskrifter!
For at kunne tilvælge på det bedst muligt grundlag til første U14 Pige Træning samt for generelt at have det bredeste kendskab til årgangens fodboldpiger, udfører vi metoden som følger
Foråret: Datagrundlag og dialog med lokale aktører
Vi samler et nationalt/regionalt datagrundlag bestående af potentielt relevante U13 fodboldpiger, som vores U14 Pige Teams scouter på baggrund af.
Datagrundlaget består af 3 hovedveje (vores primære dataveje)
- Lokale klubber, der kontinuerligt har indstillet de seneste 3 år
Suppleret med de spillere, vi har modtaget via det gamle link. - U13 tophold, der ikke er licensklub, i højeste regionale række.
Suppleret af 3 biveje (vores sekundære dataveje)
- U13 spillere, der spiller med drenge.
- U13 spillere, der spiller med i ældre årgange på højeste eller toppen af næsthøjeste niveau.
- U13 spillere, vi kommer i kontakt med ad andre veje.
I april samler vi et bruttodatagrundlag til vores 6 regionale U14 Pige Teams.
Scouting og dialog med lokale/regionale aktører
Vores 6 regionale U14 Pige Teams målretter deres scouting og dialog med U13 relevante klubber. De planlægger deres scouting på baggrund af bruttospillergrundlaget.
Vi vil scoute
- U13 kampe i regionale og lokale turneringer.
- Andre kampe (eks. U14 pige eller drengekampe) med relevante U13 piger.
- U13 træninger.
- Udvalgte U13/U14 stævner.
- Andre kamptilbud og træningstilbud med fodbold for U13 piger.
Vi vil søge dialog med
- Licensklubbernes trænere og fodboldfaglige ansvarlige.
- Fodboldfaglige ansvarlige for de nye RKT (Regional Katalysator Træning) tilbud.
- Andre DBU-aktører (eks. ansvarlige for Get Movins flytbare fællestræning).
- Andre aktører med viden om U13 fodboldpiger.
Behandling af personoplysninger
Dansk Boldspil-Union (DBU) behandler som led i koordineringen og administrationen af indstillingerne til U14 en række personoplysninger.
Oplysningerne behandles kun i det omfang, de er nødvendige for ovenstående formål.
Du kan finde yderligere information omkring behandling af personoplysninger i DBU i den til enhver tid gældende privatlivspolitik, som kan findes på DBU’s hjemmeside