Relativ Væksteffekt

Q&A om DBU’s arbejde og studie af Relativ Væksteffekt (RVE)

Herunder finder du svar om Relativ Væksteffekt på et spørgsmål du måske sidder med. Siden er dynamisk og som studiet strider frem vil flere temaer finde vej.

Brænder du inde med et spørgsmål du ikke lige kan få svar på her er du velkommen til at skrive til Projektansvarlig Rasmus Porse på – email: rapo@dbu.dk

Hvad er relativ væksteffekt?

Unge atleter begynder deres vækstspurt på forskellige tidspunkter, hvilket illustreres i figuren herover. For drenge kan der blandt 12-16-årige være helt op til 5 års forskel i den biologiske udvikling blandt spillere, der er født i samme årgang. Forskellene i timingen af spillernes vækstspurt forårsager relativ væksteffekt, hvor spillere der kommer sent i vækstspurt, vil være midlertidigt bagefter deres jævnaldrende.

Et konkret eksempel på de midlertidige forskelle, som opstår grundet den relative væksteffekt illustreres herunder med de to nuværende belgiske landsholdsmålmænd Thibaut Courtois og Koen Casteels. 

På første billede her til venstre ses de to keepere til U15 Talent samling i Belgien med en stor vækstforskel.

Det næste  billede til højre som færdigudvoksede A-landsholdsspillere ved seneste slutrunde.

Hvad er DBU’s projekt ”Relativ Væksteffekt”?

Projekt ”Relativ Væksteffekt” startede i 2021 som et pilotprojekt. Projektet er på baggrund af de opnåede indsigter forlænget til 2026. Formålet med projektet er fortsat at generere viden og erfaringerom relativ væksteffekt i dansk fodbold. Ligeledes arbejdes for at implementere den viden som er genereret om den relative væksteffekt i dansk ungdomsfodbold. Eksempelvis vil forskellige turneringstiltag med fokus på matchning efter relativ vækst blive afprøvet. Med projektet ønsker DBU at indsamle viden om, hvad den relative væksteffekt betyder for spillere og trænere i dansk ungdomsfodbold

Hvilke forskelle opstår mellem spillere i samme årgang med forskellig relativ vækst?

Konsekvenserne af den relative væksteffekt er forskningsmæssigt mest undersøgt for drenge. Denne forskning viser, at den relative væksteffekt giver midlertidige fordele til drengespillere i en fodboldårgang, der kommer tidligt i vækstspurt sammenlignet med spillere, der kommer sent i vækstspurt. Spillere der kommer tidligt i vækstspurt, er i en periode både højere, tungere, stærkere og har bedre udholdenhed end spillere der kommer sent i vækstspurt (Gouvea et al., 2016).

Forskellene er blandt drenge særligt fremtrædende i U13-U17 årgangene, hvor det i fodboldkampe kommer til udtryk, ved at spillere med tidlig vækstspurt har højere topfart, er i stand til at løbe længere med høj intensitet, er i stand til at lave flere højintense løb og har flere succesfulde bolderobringer. relativ væksteffekt har således den konsekvens, at fodboldspillere som kommer tidligt i vækstspurt midlertidigt i nogle år, har bedre forudsætninger for at lave iøjnefaldende præstationer, fordi deres biologiske udvikling er foran deres jævnaldrende. Ligeledes vil de spillere der kommer sent i vækstspurt i nogle år have dårligere forudsætninger for at lave iøjnefaldende præstationer, fordi deres biologiske udvikling er bagefter deres jævnaldrende.

Ønsker du større indsigt i udfordringerne ved den relative væksteffekt for drengespillere, har DBU udgivet et litteraturreview, der kan tilgås via dette link. 

Konsekvenserne af den relative væksteffekt er svagere belyst i pige ungdomsfodbold. Det er et mål i projektet at opnå større indsigt i dette område.

Hvad er DBU Future?

DBU Future er et element i DBU’s Projekt Relativ Væksteffekt.

På drengesiden udbyder DBU i U14, U15 og U16 årgangene aktiviteter for talentfulde spillere, der endnu ikke er så langt i deres biologiske udvikling. Disse betegnes Future-aktiviteter. DBU har U14 Future-aktiviteter, U15 future-talentcentre og et U16 Future-landshold. Spillere som udtages til DBU’s Future-aktiviteter besidder evner, som gør dem interessante for DBU’s fremtidige landshold. Future-aktiviteter er for spillere med et fodboldmæssigt stort potentiale, men som er kortere i deres biologiske udvikling end deres jævnaldrende. Der kan være op til 5 års forskel i den biologiske udvikling blandt spillere i samme årgang, hvilket påvirker præstationerne på fodboldbanen. Typisk vil sent udviklede spillere opleve, at de ikke fysisk kan præstere det samme som deres jævnaldrende, hvilket direkte hænger sammen med senere biologisk udvikling. Biologiske forskelle er midlertidige og udlignes senere. DBU ønsker ikke, at talentfulde spillere overses, blot fordi de i en periode har svært ved at vise sig frem grundet senere biologisk udvikling. Future-aktiviteterne er en mulighed for dygtige spillere for at udvikle sig, når de matches jævnbyrdigt med jævnaldrende biologisk sent udviklede spillere fra andre klubber og nationer.

Når en drenge U15 årgang starter op, er der typisk 20 cm forskel på en gennemsnitlig spiller på et U15 Future-talentcenter og et U15 Talentcenter. Dette har selvsagt stor betydning for matchningen i de to tilbud. Future-arbejdet er et afgørende bidrag til at forløse hele talentmassen i en årgang og undgå at overse talentfulde spillere med stort potentiale, blot fordi de vokser senere. 

På pigesiden udbyder DBU U15 Future pige talentcenter aktiviteter. Aktiviteterne er målrettet talentfulde spillere, der endnu ikke er så langt i deres vækstspurt, som deres jævnaldrende. Spillere som udtages til DBU Future aktiviteter besidder evner, som gør dem interessante for DBU’s fremtidige landshold. Målet med U15 pige Future-aktiviteter er, at DBU skaber bedre udviklingsmuligheder for talentfulde pigespillere, når der er mulighed for, at de matches med fokus på, hvor de er i deres biologiske udvikling.

Hvordan måler man relativ vækst?

En belgisk gruppe af forskere har udviklet en algoritme som kan estimere spilleres relative vækst (Mirwald et al., 2002). Algoritmen kræver kendskab til følgende mål på spilleren:

• Fødselsdato
• Måledato
• Højde
• Siddehøjde
• Vægt

Målingerne kan foretages på 1-2 minutter, og når de sættes ind i algoritmen, giver det et stærkt estimat på, hvornår spilleren når toppunktet i sin vækstspurt kaldet Peak Height Velocity (PHV).

Algoritmen anvendes kun i miljøer, hvor der er fageksperter til stede

Hvordan foregår målingen?

DBU har talt med flere fageksperter og børnepsykologer, og ud fra deres råd lavet en række anbefalinger til en tryg ramme for at foretage målinger ude i de enkelte klubber, der sikrer en tryghed for det enkelte barn og sætter barnets velbefindende i centrum. Det betyder blandt andet at vi anbefaler, at alle målinger foregår i et lukket rum, hvor kun de relevante personer har adgang.

Hele seancen foregår i en dialog med udgangspunkt i at sikre en god og tryg oplevelse og dialog med det enkelte barn, og i en ramme, hvor barnet også har mulighed for en klubperson til at være tilstede.

Det er kun det samlede tal, der udgør PHV-målingen, der benyttes og derfor gemmes ingen andre data, og de gøres heller ikke offentlige.

Vi foretager målingen, fordi vi tror på, at det er vigtig viden for spilleren for at give dem de bedste forudsætninger for at få udfordrende og succesfulde oplevelser i dansk fodbold. Vi gør det for spillerens skyld, fordi man skal have retfærdige muligheder i dansk fodbold, uanset hvornår man kommer i vækstspurt og hvornår på året man er født. Vi ser målingen som en nødvendighed, for at kunne hjælpe spilleren bedst muligt. Indsigt i en spillers biologiske udvikling er samtidig et middel til at reducere skadesrisiko under vækstspurt.

Hvad er forskellen på relativ væksteffekt og relativ alderseffekt?

Allerede i dansk børnefodbold observeres en tendens til, at der er flere spillere som er født tidligt på året end sent på året. Denne tendens beskrives som den relative alderseffekt, som giver spillere der er født tidligt på året fordele sammenlignet med spillere født sent på året.

Udgangspunktet for relativ alderseffekt er altså forskelle i fødselsdato mellem spillere, der spiller i samme årgang. I ungdomsfodbold indtræder yderligere en effekt, relativ væksteffekt. Relativ væksteffekt opstår som beskrevet som konsekvens af, at vækstspurten hos unge fodboldspillere indtræffer på forskellige tidspunkter. I ungdomsfodbold er der således to effekter at være opmærksom på; relativ alderseffekt og relativ væksteffekt.

Hvorfor er det vigtigt at kende spilleres relative vækst?

Der er et klart formål ved at fokusere på relativ væksteffekt i dansk fodbold: Vi vil undgå at miste fremtidens fodboldspillere. Indenfor talentudvikling eksisterer den præmis, at der er et begrænset antal pladser. Her er det nødvendigt at få blik for spillernes relative vækst for at undgå fravalg af spillere med et stort potentiale, som i mindre grad er synligt pga. relativ væksteffekt.

På talentakademier rundt omkring i verden ses, at det er spillere som tidligt kommer i vækstspurt, der identificeres som talentfulde. Modsat identificeres nærmest ingen spillere med sen vækstspurt som talentfulde (eg. Zuber et al.,2016). I dansk fodbold skal der være en vej for alle spillere, uanset hvornår de kommer i vækstspurt. Kendskab til relativ væksteffekt er essentielt for at sikre dette. Ligeledes giver det mulighed for at få indblik i, hvilke spillere der tidligt kommer i vækstspurt og har midlertidige fordele. Det er afgørende viden for at kunne matche dem bedst muligt gennem de år, hvor de er foran spillerne i deres egen årgang.

På tværs af dansk fodbold ser man også et frafald, når relativ væksteffekt opstår. Det ønskes med projektet at opnå indsigt i om Relativ Væksteffekt kan bidrage til, at flere spillere fortsætter i dansk ungdomsfodbold.

Hvad er projektets bidrag til dansk idræt?

Udfordringerne ved relativ væksteffekt er ikke isolerede til at være aktuelle i fodbold. I øvrige idrætsgrene, hvor atleter konkurrerer i årgange, og det er en fordel at være højere, hurtigere eller stærkere end sine jævnaldrende er relativ væksteffekt ligeledes en relevant problematik.

På tværs af dansk idræt ses et frafald blandt 13-15-årige. Det er de samme årgange, hvor den relative væksteffekt er mest aktuel. Ved at stille fokus på relativ væksteffekt ønsker vi i DBU at generere viden og erfaringer, der ikke blot er nødvendige for at skabe fremdrift i dansk fodbold, men som er til gavn på tværs af dansk idræt.

Hvilke forhold tager relativ væksteffekt ikke højde for?

Udgangspunktet for relativ væksteffekt er alene hvor langt spillere er i deres biologiske udvikling. Studier som eksempelvis Cobley et al. (2009) viser ligeledes, at der er forskel i den kognitive udvikling mellem spillere i samme årgang. Det er ubelyst om der er en sammenhæng mellem spilleres relative vækst og deres kognitive udvikling. Projekt ”Relativ Væksteffekt” orienterer sig derfor kun mod forskelle i fodboldspilleres biologiske udvikling.

Litteratur

Cobley, S., McKenna, J., Baker, J., & Wattie, N. (2009). How Pervasive Are Relative Age Effects in Secondary School Education? Journal of Educational Psychology, s. 520-528.

Gouvea, M., Cyrino, E., Ribeiro, A., da Silva, D., Ohara, D., Valente-dos-Santos, J., . . . Ronque, E. (2016). Influence of Skeletal Maturity on Size, Function and Sport-specific Technical Skills in Youth Soccer Players. International Journal of Sports Medicine, s. 464-469.

Mirwald, R. L., Baxter-Jones, A. D., Bailey, D. A., & Beunen, G. P. (2002). An assessment of maturity from anthropometric measurements. Medicine & Science In Sports & Exercise, s. 689-694.

Zuber, C., Zibung, M., & Conzelmann, A. (2016). Holistic Patterns as an Instrument for Predicting the Performance of Promising Young Soccer Players - A 3-Years Longitudinal Study. Frontiers in Psychology, s. 1-10.