Talentudvikling
Formål:
DBU Talent U13/U14/U15 er et træningstilbud for spillere, som i deres årgang vurderes til at være potentielle spillere til U-landsholdene. Træningerne er med til at identificere og matche den samlede talentmasse i Danmark.
Spillerne er udtaget af DBU´s talenttrænere og scouts i samarbejde med spillerens klub.
Spillerne bliver løbende evalueret ud fra deres præstationer og potentiale af DBU’s talenttrænere. Imellem DBU-træningerne bliver spilleren besigtiget af DBU’s talenttrænere og DBU-scouts i klubkampe. Tilbagemeldinger på spillernes præstationer foregår igennem spillerens klubkontakter.
Vi arbejder med en dynamisk gruppe af spillere, og man kommer ikke automatisk til at deltage i alle aktiviteter året ud.
Forældre og trænere må meget gerne overvære træningerne med DBU Talent , men skal selvfølgelig respektere, at spilleren træner med DBU og behøver ro til at præstere. Derfor skal forældre eller andre ikke have kontakt med spillerne i løbet af træningerne.