Horizontal Logo Screen DBU Klubweb Tagline Orange

Mangler I en digital løsning, der gør det lettere at samle klubbens indhold og DBU-data?

Med KlubWeb får jeres klub adgang til nye muligheder for at bruge data fra DBU’s systemer på klubbens egne digitale platforme. KlubWeb består af tre løsninger: KlubWeb CMS, KlubWeb Widgets og KlubWeb API.

Fælles for løsningerne er, at de gør det nemmere for klubben at vise relevante oplysninger som kampprogrammer, resultater, stillinger, holdinformationer og kontaktpersoner - uden at oplysningerne skal vedligeholdes flere steder.

KlubWeb CMS er til klubber, der ønsker en komplet klubhjemmeside bygget på DBU’s nye hjemmesideløsning. Her får klubben en moderne og brugervenlig hjemmeside, hvor DBU-data kan vises automatisk sammen med klubbens egne sider, nyheder, billeder og øvrige indhold.

KlubWeb Widgets er til klubber, der allerede har en hjemmeside, men gerne vil vise udvalgte DBU-data direkte på den. Med widgets kan klubben for eksempel indsætte kampprogrammer, resultater eller stillinger på deres eksisterende hjemmeside.

KlubWeb API er til klubber, der ønsker en mere teknisk og fleksibel adgang til DBU-data. Løsningen er relevant for klubber, samarbejdspartnere eller leverandører, der selv vil bygge integrationer og præsentere data på egne platforme.

Det betyder, at klubben kan vælge den løsning - eller kombination af løsninger - der passer bedst til klubbens behov. En klub kan for eksempel vælge KlubWeb CMS som ny hjemmeside, bruge KlubWeb Widgets på en eksisterende hjemmeside eller arbejde videre med KlubWeb API i en mere skræddersyet løsning.

KlubWeb bygger videre på erfaringerne fra Klub-CMS, men giver klubberne flere valgmuligheder. Hvor Klub-CMS primært var én samlet hjemmesideløsning, er KlubWeb en bredere løsning, der kan bruges på flere måder alt efter klubbens behov og tekniske setup.

Hvis I vil vide mere om KlubWeb, kan I læse mere på Klubservice. Her finder I også vejledninger, der hjælper jer med at vælge den rette løsning og komme godt i gang. Du kan også spørge andre af vores dygtige brugere i Facebook-gruppen her

Laptop Mockup Of A Macbook Air Over Transparent Background