Årets Fodboldaktivitet

Årets Fodboldaktivitet kåres årligt ved DBU's Repræsentantskabsmøde.

Vinderen i 2022 blev  'ByGirls af BK Skjold' -
et morgentræningskoncept for alle børn faciliteret af Rønne IK

 

Motivation for valget:

ByGirls er BK Skjolds tilbud til piger og kvinder, som udspringer af lysten til at skabe et tilbud, der handler om meget mere end fodbold. I BK Skjold skal fodbold for piger ikke bare være en kopi af spillet for drenge, men udvikles for og af pigerne selv.   

I ByGirls har BK Skjold blandt andet fokus på at lære piger og kvinder om mod, fællesskab og meget andet. Klubben afholder workshops, talks, FerieCamps og pop-up events for piger og kvinder i alle aldre med fokus på meget andet end spiller på banen – fx har afholdt paneldebatter i samarbejde med Girl Power om "Mental health for refugees". 

BK Skjold har nu 130 piger i børne- og ungdomsafdelingen, og samlet set er der nu 325 piger og kvinder, som spiller fodbold i Skjold. 

Se videoen med prisvinderen ovenfor


Baggrund

Vinderen udpeges af en jury nedsat af DBU's Breddekomité blandt kandidater indstillet af DBU's lokalunioner. Vinderen modtager et diplom og hyldes ved DBU's årlige Repræsentantskabsmøde.

Kriterier for udvælgelse er:

  • Aktiviteten skal være innovativ og nytænkende
  • Aktiviteten skal falde inden for DBU's strategi
  • Aktiviteten tiltrækker og/eller fastholder nye og/eller medlemmer/frivillige i klubberne gennem udvikling af tilbuddet fra klub til forbruger

Modtageren af prisen indstilles til UEFA. Der findes ingen officielle UEFA-kriterier.