Rekruttering af trænere
Hvis klubben står og mangler trænere er det en fordel at få udarbejdet et jobopslag, der kan hænges fysisk op i lokale forretninger, deles på Facebook eller klubbens hjemmeside. Det er en fordel at jobopslaget er enkelt og præcist, så dem klubben ønsker at rekruttere ved hvad de ansættes til.
Når I benytter skriftlig kommunikation og for eksempel udarbejder disse jobopslag, skal I sikre jer, at opslaget giver svar på fire grundlæggende spørgsmål:
- Hvilken opgave skal den frivillige hjælpe med at løse? (se ’klarlæg klubbens opgaver’)
- Hvad skal den frivillige investere af tid og ressourcer?
- Hvad tilbyder I den frivillige til gengæld for indsatsen?
- Og hvorfor er det vigtigt at opgaven bliver løst?
Derudover skal der være en tydelig afsender, gerne med en kort og engageret beskrivelse af, hvad klubben er og står for.
I skal også skrive, hvordan den interesserede kandidat kommer i kontakt med jer. Er der for eksempel et telefonnummer, man kan ringe til? Hvem i klubben skal man have fat i? Hvilket tidspunkt er det bedst at kontakte personen på?
Har I gode billeder fra det hold som der søges, træner til, en sommerfest i klubben eller en weekend med meget turneringsaktivitet så kan det være en fordel at bruge sammen med jobopslaget.
Nedenfor ses et værktøj som hjælper med at facilitere udarbejdelsen af jobopslaget. Ligeledes ses et bud på hvordan et færdigt jobopslag kan se ud indeholde af information. Det færdige jobopslag er et retbart-pdf, hvilket betyder at I kan downloade det og rette i det afhængigt af jeres behov og hvad I søger. Værktøjet ’udarbejdelse af jobopslag – plan for workshop’ kan printes ud og bruges til at notere i.