Den svære samtale - når en frivillig skal afskediges
Mange konflikter opstår, fordi trænere eller frivillige ikke er enige i jeres holdninger og politikker i klubben, eller fordi man går skævt af hinanden. Når I skal håndtere konflikter eller andre svære situationer, kan I tage en samtale med de implicerede personer – se ’konflikthåndtering’ under ’Dagligdag’. I nogle situationer kan I også blive nødsaget til decideret at skulle tage afsked med en frivillig eller træner grundet uoverensstemmelser eller lign.
Her er et arbejdsdokument, som gør det lettere for jer at forberede den potentiel svære samtale, hvad end de skal afskediges eller om der blot skal tales om hvordan man kommer videre fra en uheldig situation. Værktøjet er til for at I på forhånd kan gøre jer klar over hvad samtalen skal omhandle og hvordan den skal ende.