Hovedet, Kroppen, Klubben

3 fagdage for ind- og udskolingen, med fokus på sundhed, trivsel, bevægelse og foreningsliv

MÅLGRUPPER

  • Indskoling (0.-3. klasse): 5-6 timer pr. fagdag, hvor der også er indlagt frokost og pauser.
  • Udskoling  (7.-9. klasse): 7-7½ time pr. fagdag, hvor der også er indlagt frokost og pauser.

'HOVEDET KROPPEN, KLUBBEN'?

  • Består af tre fagdage; En Trivselsdag (Hovedet), en Sundhedsdag (Kroppen) og en ’Åben
    Skole’ dag (Klubben). Fagdagene har fokus på sundhed, trivsel, bevægelse og foreningsliv. 
  • Sundheds- og Trivselsdagene består af klasseundervisning og opgaver med bevægelse. De håndteres af skolens egne lærere ud fra downloadmateriale, med udgangspunkt i en fyldestgørende lærermanual.
  • I bestemmer selv, hvornår I afholder Sundheds- og Trivselsdagene, og det er desuden helt op til jer, om dagene afvikles i forlængelse af hinanden, om I kører dem i fuld længde, eller om I blot ønsker at bruge dele af indholdet.
  • 'Åben Skole' dagen afvikles af to DBU-instruktører, og foregår som udgangspunkt i den lokale fodboldklub.
  • Undervisningen opfylder en række kompetence- og vidensmål for både ind- og udskoling.

DE TRE FAGDAGE

  • Trivselsdagen 
    På denne dag arbejdes der med relationer og kommunikation, som redskaber til at forebygge mistrivsel, mobning og ensomhed. Der tages afsæt i kompetencemål, samt færdigheds- og vidensmål for sundheds og seksualundervisning og familiekundskab (SSF).

  • Sundhedsdagen
    På denne dag arbejdes der med sundhed, blandt andet i form af kost og gode vaner. Der tages afsæt i kompetencemål, samt færdigheds- og vidensmål indenfor blandt andet sundhedsfremme og trivsel, idræt og biologi. Indholdet på Sundhedsdagen er udviklet i samarbejde med Syddansk Universitet.

  • 'Åben Skole' dagen
    På denne dag lærer indskolingseleverne om foreningsliv, sundhed, glæde og bevægelse. De kommer på mission med Agent SuperSund for at redde frugter og grøntsager fra Grev Mug.
    Udskolingseleverne lærer om foreningsliv, frivillighed, træning af yngre børn, samt om at være instruktør og rollemodel. De slutter af med at få ansvaret for at afvikle aktiviteter for indskolingseleverne.

HVORNÅR
Det er muligt at afholde en 'Åben Skole' dag i følgende to perioder:

  • Medio april - ultimo juni
  • Medio august - medio oktober

Vi er dog fleksible i forhold til datoer, så hvis I har særlige ønsker, der ikke passer ind i ovenstående turplan, hører vi gerne fra jer alligevel.


HVAD KOSTER DET?

  • Deltagelse i 'Hovedet, Kroppen, Klubben’ koster 4500 kr.
  • Beløbet dækker, at DBU stiller med to instruktører, der står for afviklingen af ’Åben Skole’ dagen, samt at i som skole får adgang til downloadmaterialer, så I kan afvikle Sundhedsdagen og Trivselsdagen.
  • I kan eventuelt lave en aftale med klubben om at dele betalingen - eller høre om de skulle have lyst til at dække hele beløbet.
  • 'Åben Skole' dagen har en maksimal kapacitet på 100 indskolingselever og 60 udskolingselever. Bemærk også, at både indskolingen og udskolingen skal deltage på denne dag.
  • Ønsker I at deltage med flere elever end det maksimalt tilladte, kan der afholdes en ekstra 'Åben Skole' dag mod et gebyr på 2500 kr.

 

TILMELD DIN SKOLE HER

 

FOR MERE INFORMATION:
Kontakt projektleder Tina Enestrøm på telefon: 4326 2222 eller på mail: fagdage@dbu.dk