Lektion 2

Tidsplan

Introduktion 6
Ugens klap 2
Opvarmning og småspil 20
Diskussion 8
Opsummering af ugens sundhedsbudskab 3
Hjemmeopgave 2
Afrunding og afslutning 4


Introduktion til lektionen

Fortæl eleverne nedenstående.

  • Hver uge bliver de introduceret til vigtige sundhedsbudskaber i den anden ”5 for movement"-lektion, og derigennem vil de lære, hvordan de kan forbedre deres sundhed.
  • Opvarmning er en gradvis fysisk og psykisk tilpasning af kroppen til den efterfølgende aktivitet. Formålet med opvarmning er at øge præstationsevnen og nedsætte risikoen for skader.
  • Opvarmningsprogrammet, som de skal lave i hver uge, nedsætter skadesrisikoen med 40%.
  • Fodbold med småspil på små baner i hold á 3-4 spillere giver mange berøringer til alle, en høj succesrate samt høj puls (mindst 170 slag/min.).
  • Træning med høj puls mindst 30 minutter tre gange ugentligt forbedrer den fysiske form, og forebygger risikoen for livsstilssygdomme som hjertesygdomme, diabetes og fedme. Dertil kommer mere energi, bedre søvn og større koncentrationsevne i skolen.


Ugens klap

  • Et ‘klap’ kan være en god måde at fejre eksempelvis succeser på.
  • Ugens klap udføres som følger: ”klap-klap, klap-klap-klap og råb ”Spil fodbold”.
  • Vis ugens klap, og udfør det derefter sammen med eleverne.

Opvarmning

  • Inddel eleverne i grupper á 4.
  • Spil 3 mod 1 på et lille område uden mål.
  • Hvis eleven, der er alene, får fat i bolden, bytter han/hun med en af de andre - alternativt byttes der efter ca. ét minut.
  • Eleverne skal fokusere på at tilbyde sig til den, der har bolden.


Øvelse: Småspil

  • Inddel så vidt muligt eleverne på jævnbyrdige hold á 3-4 spillere, og gerne med lige mange drenge og piger på hvert hold.
  • Ved brug af kegler stilles det antal fodboldbaner op, der passer til antallet af hold. Brug evt. kegler som mål i hver ende af banen.
  • Holdene spiller i 5-10 min. Derefter byttes modstander.
  • Du bør opfordre eleverne til at spille fodbold, spille fair og have det sjovt.


Diskussion

Stil eleverne spørgsmål til dagens lektion, eksempelvis:

  • Hvorfor er det vigtigt at varme op?
    Svar: Forbereder musklerne og reducerer risikoen for skader.
  • Hvordan havde du det, efter at I havde spillet?
    Svar: Forpustet, træt, trætte ben, frisk i hovedet.
  • Hvorfor er det godt at træne?
    Svar: Sundt, sænker blodtrykket, værner om vægten.


Opsummering af lektionens sundhedsbudskab

  • Opvarmning forbereder musklerne til fysisk aktivitet og nedsætter risikoen for skader. 
  • Ønsker du som underviser at læse mere om hvad opvarmning gør for kroppen, kan du gøre det i  ’Informationsark uge 1’ som tilgås HER.
  • Fodbold i form af spil på små baner (f.eks. 3v3 eller 4v4) giver mange boldberøringer til alle samt en høj puls på mindst 170 slag/min.
  • Træning med høj puls mindst 30 min. tre gange om ugen er effektiv træning, som forbedrer din form og gør dig sundere.


Hjemmeopgave

  • Forklar eleverne, at de, i slutningen af hver lektion 2, vil få en opgave.
  • Opgaven denne uge er at træne minimum én gang med høj puls og huske at varme op inden.