Åbn klubhuset før og efter træning

Med åbent klubhus tilbydes en mere aktiv fritid for børn i jeres lokalområde. Åbent klubhus og materialer, der kan indbyde til aktivitet, kan inspirere børnene til at spille for eksempel fodbold eller lave andre aktiviteter uden, at de voksne igangsætter aktiviteten. Åbent klubhus kan også bruges til at skabe et bedre sammenhold på tværs af klubben og dermed sikre et stærkt fællesskab.

 

Sådan kan I arbejde med at imødekomme anbefalingen:

  • Undersøg, om der er nogle ressourcer/frivillige, der har mulighed for at være til stede. Det kunne for eksempel være bedsteforældre, klubbens ældste medlemmer, unge studerende etc.
  • Åbn klubhuset før og efter børnenes træning.
  • Find materialer/aktiviteter frem, men lad børnene selv beslutte, hvad de vil lave.
  • Der kan også laves organiserede tiltag i forbindelse med åbent klubhus, for eksempel fællesspisning.