Keepertræning i børnefodbold (U8-U12)

Din guide til at introducere tryg og legende keepertræning i børnefodbold.

DBU anbefaler, at børn ikke specialiserer sig tidligt — heller ikke som keeper. Rollen bør gå på tur, og træningen introducerer alle spillere til de grundlæggende færdigheder i keeperspillet gennem små spil, leg og tryghed.

Målet med træningen er, at børnene får en tryg introduktion til rollen - teknisk perfektion kan komme senere sammen med en eventuel voksende interesse.

Kom godt i gang 

Sådan kommer du i gang allerede i næste træning

  • Afsæt lidt tid til én keeperaktivitet enten som stationstræning eller som sideaktivitet.
  • Brug små spil og leg frem for ren gribe-træning.
  • Lad rollen gå på tur.
  • Ros for mod og forsøg (ikke teknisk perfektion).

Grundprincipper

  • Ingen tidlig specialisering: Keeperrollen bør gå på tur.
  • Keeper = fodboldspiller: Træningen foregår primært i de samme spil som de andre.
  • Leg og små spil først: Målet er koordination, bevægelsesglæde, gribe-/kastelyst og mod til at kaste sig — ikke teknisk perfektion.
  • Tryghed er nøglen: Skab en sjov og sikker ramme, så alle tør prøve.

3 hurtige

Skal børn have faste pladser som keeper?+

Nej. DBU anbefaler, at man undgår tidlig specialisering. Rollen bør gå på tur.

Hvad er vigtigst i keepertræning for U8–U12?+

Koordination, bevægelsesglæde og tryghed—introduceret gennem små spil/leg. Tekniske detaljer kommer senere.

Hvordan sikrer jeg tryghed for en ny keeper?+

Start med kontrollerede, bløde bolde, vis faldet uden bold, og ros mod frem for perfektion.

organisering af træningen 

Stationstræning

Keepertræning 1

Anbefaling: Indfør en keeper-station ca. hver tredje uge i en sjov og legende atmosfære.

Formål: Introducér alle til gribeteknik, kasteteknik, faldteknik og udgangsstilling.

Sideaktivitet til hovedaktivitet 

Keepertræning 2

Anbefaling: Læg en keeper-sideaktivitet ca. hver anden uge.

Form: Træk små grupper ud af hovedaktiviteten til en sideaktivitet. Roter til alle spilelre har været igennem.

Grundlæggende færdigheder 

Vi anbefaler, at man i børnefodbolden (U8–U12) primært fokuserer sin keepertræning omkring grundlæggende færdigheder, som introduceres gennem en legende tilgang.

De mest fundamentale færdigheder er:

Udgangsstilling+

Let spredte ben, lidt ned i knæ, vægten på forfoden, hænderne ud til hver side fra let bøjede arme og med håndfladerne fremad. Jo tættere på keeperen, boldholderen er, desto mere sammenbøjet er keeperen imod bolden. Fra fuldt oprejst, når bolden er uden for sparkeafstand, til helt bøjet ned, når bolden (og angriberen) er lige foran tåspidserne.

Gribeteknik+

Gribetrekanten (høje skud/skud over mavehøjde)

Hænderne holdes foran hovedet med håndfladerne pegende fremad. Tommelfingrene mødes i bunden af trekanten og pegefingrene i toppen. Når bolden rammer midt i trekanten, samles de øvrige fingre om siderne på den for at holde den fast. Er skuddet lidt højere, strækkes armene op over hovedet. Er skuddet lidt lavere, kan man gå ned i knæ for at få optimal position til at gribe bolden.

Grib imod kroppen (bold i mavehøjde)

Armene let bøjet med hænderne ud til siderne. Idet bolden kommer imod kroppen, modtages den med en svag bevægelse i samme retning med kroppen, samtidig med at arme og hænder lukker sammen rundt om bolden som et kram og knuger den fast imod kroppen/maven.

Opsamling af lave bolde (flade afslutninger lige på)

Benene i bredstående, armene samlet foran kroppen med albuerne tæt ind imod hinanden og håndfladerne pegende fremad. Når bolden kommer, bøjer man sig ned og frem, benytter hænder og arme som en skovl, som skovler bolden op og presser den ind imod brystet, imens man kaster sig fremad og lander på underarme og ben oven på bolden.

Kasteteknik+

Underhåndskast / bowlingkast

Bolden holdes i én hånd, som føres bagud, mens der trædes frem på modsatte ben. Mens knæet bøjes, føres bolden i en bevægelse fremad langs med og tæt på jorden, hvorefter den rulles ud af hånden, som føres ”igennem”.

Slyngkast (side-/overhåndskast)

Bolden holdes i én hånd, som føres bagud ved hjælp af en rotation i overkroppen, mens der trædes frem på modsatte ben. Når benet stemmes i jorden, slynges bolden fremad ved hjælp af først en rotation i overkroppen, siden en kraftfuld bevægelse fremad med armen. Bolden ”rulles” via fingrene ud, så den får et spin.

Faldeteknik+

Faldet skal ikke ske på knæ, hofte eller albue, men på de store flader på siden af kroppen, hvor de store muskler kan afbøde slaget. Man lander således på lår, balle og siden af ryggen. På den måde har man også sine arme fri til at gribe/redde bolden.

 

Eksempler på aktiviteter


Driblebane med 3 keepere

  • Færdigheder: Faldteknik, opsamling af bold, mod til duel
  • Egnet til: Stationstræning
  • Se video 
Driblebane Med 3 Keepere

Karrusellen

  • Færdigheder: Udgangsstilling, kasteteknik
  • Egnet til: Station + sideaktivitet
  • Se video
Karusellen Med Rude Som Mål

Kaste-gribe-spillet

  • Færdigheder: Gribe- og kasteteknik
  • Egnet til: Stationstræning
  • Se video
Kaste Gribe Spillet

Keeper-kant

  • Færdigheder: Udgangsstilling, faldteknik, kasteteknik (+ mod til duel)
  • Egnet til: Station + sideaktivitet
  • Se video
Keeper Kant

Keeper-puff (let øvede)

  • Færdigheder: Faldteknik, kasteteknik, opsamling af flade bolde
  • Egnet til: Station + sideaktivitet
  • Se video
Keeper Puff Let

Keeper-puff (øvede) 

  • Færdigheder: Faldteknik, kasteteknik, opsamling af flade bolde
  • Egnet til: Station + sideaktivitet
  • Se video
Keeper Puff Svær

Keeper Wars 

  • Færdigheder: Udgangsstilling, faldteknik, gribeteknik og parader, evt. opsamling af flade bolde
  • Egnet til: Station + sideaktivitet
  • Se video
Keeper Wars

Keeper Volley 

  • Færdigheder: Udgangsstilling, faldteknik, gribe- og kasteteknik (niveau-afhængigt)
  • Egnet til: Station + sideaktivitet
  • Se video
Keeper Volley