3 SAMMEN MED VENDESPILLER I MIDTEN

OM ØVELSEN

I denne øvelse kan du præsentere spillerne for den specifikke færdighed – TILSPILSVENDING.

Øvelsen er simpel så fokus er 100 % på at kende til og prøve færdigheden.

Du kan overveje at tilpasse øvelsen undervejs for at optimere spillernes forståelse og afprøvning af færdigheden. Men – øvelsen må ikke ende med at vare i meget lang tid.

 

FORMÅL OG MÅL

Formålet med øvelsen er at præsentere spilleren for udførelsen af færdigheden og instruktionsmomenterne – det er ikke formålet at træne færdigheden.

Målet er at spillerne kender til færdigheden, så de kan træne og øve den i øvelserne.

Derfor skal øvelsestiden være kort med relativt få gentagelser pr. spiller.

 

ØVELSEN

Opstilling – se videoen.

3-4 spillere pr. bane – 3 spillere i aktion og 1 der venter til næste runde.

1 spiller i hver ende og 1 i midten.

Bold hos de 2 spillere i enderne.

Forløb - spiller 1 afleverer til Spiller 2, der har front mod Spiller 1.

Spiller 2 vender med bolden og afleverer til Spiller 3.

Spiller 3 afleverer til Spiller 2, der har front mod Spiller 3. 

Vendespilleren i midten har typisk 4-6 vendinger, før næste spiller kommer i midten.

Spilleren skal vende på én berøring og gerne aflevere videre indenfor 2, max. 3, skridt.

 

TILPASNINGER

  • Du kan bede om større eller mindre fart på pasningerne.
  • Du kan variere afstanden på pasningerne.
  • Du kan gøre vendeområdet større eller mindre (længde og bredde).
  • Du kan køre en dobbelt runde, så alle spillere kommer i midten 2 gange.

 

TRÆNERTIPS

  • Din opgave er at præsentere spillerne for færdigheden og hjælpe de spillere der evt. har store (afgørende) udfordringer med at udføre vendingen.
  • Du skal præsentere spillerne for vending med
    • Yderside.
    • Inderside til højre - Inderside til venstre (med samme fod/ben - se mere i videoen).
  • Du skal holde fokus på at spilleren vender på én berøring og afleverer videre indenfor max. 2-3 skridt.
  • Husk – spillerne skal bruge begge ben i løbet af øvelsestiden.
  • Husk – du skal ikke indlære færdigheden hos spillerne, du skal præsentere den for dem.
  • Hold øvelsen kort.

 

TILBAGE TIL TEMAFORSIDE