TILSPILSVENDING MED CHALLENGE

OM ØVELSEN

I denne øvelse kan du (gennem dine observationer, øvelsesregler og vejledninger) hjælpe dine spillere med at øve og træne – TILSPILSVENDING.

Vendingen anvendes til at blive retvendt for at løse Challenge.

Spilleren skal stort set kun øve og træne færdigheden, uden andre ydre input. Dog er der konkurrenceelementet, hvis du vælger at presse spillerne på eks. tid.

Øvelsens form gør, at du som træner stort set, kan nøjes med at motivere Challenge.
Du er selvfølgelig, som altid, velkommen til at tilpasse øvelsen, så spillerne opnår læring og samtidig oplever en sjov og spændende fodboldskole.

 

FORMÅL OG MÅL

Formålet med øvelsen er at øve og træne færdigheden i en øvelse, hvor udførelse af færdigheden (blive retvendt) er forudsætningen for at kunne deltage i Challenge. Kompleksiteten er lille.

Målet er at spillerne får øvet færdigheden og samtidig er nærværende samt har det sjovt.

Derfor kan øvelsestiden være længere så spillerne får flere gentagelser.

Du kan forlænge øvelsestiden uden at miste spillernes nærvær ved at skrue på kravene til vendingen, også uden at ændre Challenge.

 

ØVELSEN

Opstilling – se videoen
(Bemærk: Challenge-delen kan være alt muligt: vælte kegler, ramme stolper eller hvad du/I kan finde på spillerne skal konkurrere om).

8 spillere i 4 par.

2 bolde pr. par.

Forløb - Spiller 1 i det første par afleverer til Spiller 2.

Spiller 2 vender og sparker, før spilleren krydser afslutningsstregen.

Spiller 2 skal løse Challenge – i dette tilfælde, at ramme overlæggeren.

Derefter sparker det næste par, osv.

Når det sidste par har afviklet, startes forfra med den anden bold.

Efter 8 bolde er Challenge slut.

Challenge afgøres – kun bolde der er afsluttet før afslutningslinjen tæller – og vinderne findes.

Runden er slut.

 

TILPASNINGER

  • Krav til bestemt vending.
  • Pasningsafstanden gøres kortere/længere.
  • Pasningsfarten varieres.
  • Bolden må ikke ligge stille før spark.
  • Spiller 2 har kun 2 berøringer – 1 til vending og 1 til sparket.
  • Spiller 2 skal lave modløb fra stregen.
  • Sparkene afvikles på tid.

 

TRÆNERTIPS

Din opgave

  • spillerne skal prøve at vende med de 3 vendeformer.
  • spillerne skal prøve at vende med begge ben.
  • hold fokus på spillernes udførelse af færdigheden (observation på vendingen)…
    • hvordan tager spilleren imod bolden?
    • hvilken type vending anvender spilleren?
    • hvor mange skridt mellem vending og næste berøring?
    • er spilleren i balance og er der sparkeplads til spilleren kan udføre Challenge?
  • brug evt. tilpasningerne til at udfordre spillernes færdigheder og fastholde deres fokus.

Husk – spillerne må meget gerne blive dygtigere til færdighederne 😉, men det er mindst lige så vigtigt, at du holder øje med om spillerne er nærværende og finder øvelsen sjov og meningsfuld.

Læring og glæde skal gå hånd i hånd.

 

TILBAGE TIL TEMAFORSIDE