Strakt vristspark - Færdigheden

ANVENDELSE

Det strakte vristspark kan give bolden stor fart (kraft) med rimelig præcision - og anvendes typisk til hårde og rimelig præcise afslutninger. Både oppe og nede i målet.

Sparket kan også anvendes til hårde pasninger over længere afstande. Hvor bolden skal hurtigt fra A til B.

 

INSTRUKTIONSMOMENTER

Støttefoden placeres ved siden af og på linje med bolden - med plads til sparkebenet.

Foden skal pege i den retning bolden skal ende.

Sparkebenet skal skabe energi til sparkefoden kan ramme bolden med størst mulig kraft.

Benet svinges kraftfuldt tilbage, derefter svinges det frem så knæet kommer ind over bolden. Sidste del af sparket foregår ved at underbenet føres frem (et kip) og foden rammer bolden.

Sparkefoden skal ramme bolden med snørebåndet på vristen.

Tæerne skal pege ned mod græsset.

Foden fortsætter videre efter den har ramt bolden.

Vristen skal fortsat være strakt efter sparket.

Bolden rammes midt på, hvis den skal være flad. Eller i bunden hvis den skal være høj.

 

VIGTIGT FOR ET GODT OG EFFEKTIVT SPARK

  • SE OP inden sparket – men SE PÅ BOLDEN når der sparkes.
  • BRUG ARMENE til at opnå balance.
  • BØJ LET I KNÆENE og skab et lavt tyngdepunkt – det skal dog ALTID føles naturligt, ellers bliver sparket ikke godt.

 

TILBAGE TIL TEMAFORSIDE