DBU & FIFA

 

Dansk medlemskab af ’Organising Committee for FIFA Competitions’

DBU’s formand Jesper Møller har siden 2017 været medlem af FIFA’s Organising Committee for FIFA Competitions, der er det ansvarlige udvalg for alle FIFA’s slutrunder for både ungdom og senior herunder VM i Qatar 2022.

Gennem sit medlemskab i udvalget har Jesper Møller utallige gange sat fokus på arbejdstagernes rettigheder i Qatar og kritiseret menneskerettighedssituationen generelt set i landet.

Desuden har han stillet spørgsmål til den måde, hvorpå de deltagende lande kan vælge de såkaldte ’Team Base Camps’, deres VM-lejr under VM i 2022. Her er det afgørende, at arbejdstagernes rettigheder respekteres før, under og efter slutrunden næste år.

 

Møder på højeste niveau med FIFA’s ledelse

Jesper Møller og DBU har – både alene og sammen med de øvrige nordiske forbund – afholdt adskillige møder med FIFA’s præsident Gianni Infantino, generalsekretær Fatma Samoura og den øvrige politiske og administrative ledelse i FIFA.

På møderne har DBU understreget kravet om, at forberedelserne til og afviklingen af VM i Qatar i 2022 sker under overholdelse af FN’s menneskerettigheder og arbejdstagerrettigheder.

Samtidig har DBU en tæt dialog med FIFA’s afdeling i Qatar for via den vej at presse på for fremme af menneskerettigheder og arbejdstagerrettigheder-

 

FIFA forpligter sig med bæredygtighedsstrategi

Sammen med arrangørerne i Qatar har FIFA forpligtet sig til at fremme bæredygtighed bredt set i VM i Qatar 2022, herunder menneskerettigheder, gennem en bæredygtighedsstrategi. Der er udarbejdet en decideret politik for bæredygtighed, hvor følgende fremgår om arbejdstageres rettigheder:

“We are committed to safeguarding the rights and welfare of workers engaged on FIFA World Cup 2022™ sites and promoting their rights in projects and supply chains directly linked to the FIFA World Cup™, leaving a legacy of world-class standards and practices for workers in Qatar and internationally. We also aim to leverage the unique platform provided by the FIFA World Cup 2022™ to develop a capable and motivated workforce and empower young people across the region.”

Læs mere her.
Den første statusrapport om strategien blev offentliggjort i oktober 2020 og kan findes her.
Du kan desuden finde mere information om strategien her