Bliv træner

IMG 5686

Er fodbold og bevægelse en del af dit liv, og vil du gerne gøre en forskel for en gruppe af borgere, som har særligt stor gavn af at komme i gang med motionsfodbold? Du har nu muligheden for at blive træner af et 'Fodbold for Hjertet' hold, som er for alle dem, der har brug for et ekstra skud sundhed for at få blodtrykket ned, få styr på deres diabetes eller tabe lidt i vægt.

Hvem kan blive 'Fodbold for Hjertet' træner?
I udgangspunktet kan alle blive træner af et 'Fodbold for Hjertet' hold - det vigtigste er blot at du har lyst til at få ny viden og motivere andre til at komme i gang med at spille motionsfodbold.
For at blive træner, skal du gennem et uddannelsesforløb, der giver dig faglig indsigt og de rigtige kompetencer. Du vil på uddannelsen blive klædt på med den nyeste viden om hjerte-kar-sygdomme og sundhedsgevinsterne ved at spille motionsfodbold, ligesom du på egen krop vil prøve nogle af de træningsøvelser som 'Fodbold for Hjertet' træningen indeholder.

Om træneruddannelsen
Den specifikke 'Fodbold for Hjertet' træneruddannelse tager 6 timer, og der er tale om en overbygningsuddannelse til Fodbold Fitness grunduddannelsen, hvorfor det er et krav også at tage denne. Hvilken rækkefølge du tager de to uddannelser i er ikke afgørende for det samlede udbytte.

Der er imidlertid en række kvalifikationer som muliggør, at man kan blive 'Fodbold for Hjertet' træner uden også at skulle tage Fodbold Fitness grunduddannelsen, herunder at man er uddannet indenfor sundhedsfaglige områder som fysioterapi/idræt. En udførlig liste over de adgangsgivende kvalifikationer findes HER.

Hvor og hvornår er det muligt at blive uddannet?
'Fodbold for Hjertet' uddannelsen er gratis, og der er i første omgang mulighed for at deltage i træneruddannelsen i august måned 2020, men der vil løbende komme nye datoer til.

Du kan se de specifikke datoer og lokationer herunder:

  • Pt. ingen planlagte kurser. Næste kurser forventes afholdt marts/april 2021.

Hvis du ønsker at tilmelde dig  'Fodbold for Hjertet'-træneruddannelsen, så send en mail til fodboldforhjertet@dbu.dk hvor du angiver dine kontaktoplysninger samt hvor hvilket kursus du ønsker at deltage på.

Fodbold Fitness grunduddannelsen tager 6½ time og koster 700 kr. at deltage i. Der udbydes løbende uddannelser i hele landet og du kan altid se hvornår de næste uddannelser afvikles HER.