FAQ

DBU forsøger at optimere forholdene på de danske ungdoms- og seniorlandshold, hvor det er muligt.

DBU og Kvindelandsholdet har via den seneste kvindelandsholdsaftale, der blev forlænget til og med 2025, aftalt, at det sportslige setup omkring holdet styrkes løbende.
Kvindelandsholdet har derfor de seneste år fået forbedret det sportslige setup med en fast tilknyttet fysisk træner, en sportspsykolog fra Team Danmark og ansættelse af assisterende landstræner med ansvar for analyse.

Men de kommercielle vilkår for de to A-landshold er grundlæggende forskellige. Det skyldes blandt andet, at tv-aftalen for Herrelandsholdet giver mere end 100 mio. kroner, mens kvindernes giver i omegnen af 2 mio. kroner. Derudover er der også langt flere tilskuere til Herrelandsholdets kampe sammenlignet med Kvindelandsholdets kampe og dermed er billetindtægterne betragteligt større på herresiden. Dog arbejder DBU hårdt for at gøre den økonomiske kage i dansk fodbold større, så fordelingen til Kvindelandsholdet også vokser beløbsmæssigt.

I 2019 gik DBU’s bestyrelse fra 16 til syv og i dag består bestyrelsen af seks mænd og en kvinde. Medlemmerne er valgt til bestyrelsen af henholdsvis DBU Bredde (tre medlemmer), Kvindedivisionsforeningen (ét medlem), Divisionsforeningen (to medlemmer) og DBU’s Repræsentantskab, der vælger formanden. Med andre ord er der ikke bestyrelsen selv, der vælger kønsfordelingen.

I DBU har vi stor fokus på at få endnu flere piger og kvinder til at spille fodbold og fastholde dem, der allerede er medlem.

I DBU’s nye strategi er det også målet at få 30.000 flere piger under 12 år til at spille fodbold. Det gør vi blandt andet med en ny pige- og kvindestrategi. Derudover er der flere initiativer såsom ’Playmakers’, som UEFA og Disney står bag, der er målrettet piger fra fem til otte år.

Det seneste år er antallet af kvindelige medlemmer steget med knap 10.000 nye spillere, og antallet af piger og kvinder på fodboldbanen er nu ca. 70.000 medlemmer. Det er en stigning på 17 procent sammenlignet med året før.

DBU’s Repræsentantskab har besluttet, at DBU skal arbejde for DIF’s mål, der lyder på 70/30-kønsfordeling. Det kan du læse mere om her. 

I dansk fodbold mener vi, at fodbold er for alle. Uanset køn, alder, religion, etnicitet, seksualitet m.v.

I 2020 blev diversiten i dansk fodbold undersøgt - blandt andet for at finde ud af, hvordan mangfoldighedsbilledet så ud. Undersøgelsen viste, at der især var udfordringer, når det kom til minoriteter i dansk fodbold – herunder piger og kvinder, homoseksuelle samt personer med anden etnisk baggrund end dansk. Derfor er DBU’s Diversitetsudvalg kommet med en række anbefalinger til, hvordan diversiteten i dansk fodbold kan styrkes.

Herudover har vi særlige fodboldskoler til børn, der bor i udsatte boligområder. Get2 Fodboldskolerne er et samarbejde med DIF get2sport og flere skoler kommer løbende til.

Ydermere er der netop indgået en ny aftale med Parasport, der skal sikre, at flere spillere med handicap kommer ud i fodboldklubberne og trænerne er klædt på til at inkludere spillere med særlige behov.

Fodboldens Disciplinærinstans behandler sådanne tilfælde og har de senere år haft stor fokus på bøde- og sanktions-niveau, der har været stigende. Det gælder både klubber og spillere.

Derudover arbejder DBU for at styrke mangfoldigheden og bekæmpe diskrimination og har blandt andet udarbejdet et Adfærdskodeks, der skal beskytte dansk fodbolds integritet på og uden for banen.

En ny arbejdsgruppe skal undersøge, hvordan dansk fodbold kan inkludere endnu flere kønsidentiteter, så alle føler, de kan være en del af fodboldens verden.

Arbejdsgruppen skal efter flere møder i 2023 indstille til DBU’s bestyrelse, hvordan dansk fodbold fremadrettet bedre kan inkludere transkønnede, interkønnede og non-binære.

Det er DBU’s Governance- og Udviklingskomite, der sammen med DBU’s Breddekomite har foreslået en arbejdsgruppe på området og derfor sidenhen er blevet nedsat af DBU’s bestyrelse.

Læs mere om arbejdsgruppen her: Nyt fokus på køn i dansk fodbold (dbu.dk)