Betingelser og vilkår

Fra punkt A.1 til A.7 er anført de generelle vilkår, der gælder uanset om du tilmelder dig en konkurrence, direkte markedsføring eller foretager et køb. Dernæst er betingelserne inddelt i vilkår, der særligt gælder i følgende situationer: punkt B omhandler særlige vilkår for tilmelding af Dansk Boldspil-Unions (”DBU”) og DBU’s partneres markedsføring, punkt C omhandler særlige vilkår for køb af produkter og ydelser på billet.dbu.dk, herunder gavekort og billetter, og punkt D gælder særlige vilkår for Basis- og FORDANMARK-abonnementer.

A. Generelle vilkår 

Denne aftale indgås med Dansk Boldspil-Union, CVR.nr. 21299014, C/O Fodboldens Hus
D B U Allé 1, 2605 Brøndby, e-mail: dbu@dbu.dk, telefonnummer: 4326 2222.

Disse almindelige betingelser og vilkår (”handelsbetingelser”) gælder, når du tilmelder dig DBU’s nyhedsbreve, konkurrencer, direkte markedsføring fra os og vores partnere samt ved køb på www.billet.dbu.dk. 

Køb af produkter sker på de til enhver tid gældende handelsbetingelser. DBU forbeholder sig retten til at ændre handelsbetingelserne, gebyrer og priser. Handelsbetingelserne vil desuden blive opdateret fra tid til anden (for eksempel for at afspejle nye lovkrav, ændrede vilkår for afvikling af arrangementer, ændringer i teknologi eller vores forretningsmodel). Derfor beder vi dig godkende handelsbetingelserne, hver gang du tilmelder dig eller handler hos os. 

DER GØRES SÆRLIGT OPMÆRKSOM PÅ, AT OVERTRÆDELSE AF DISSE HANDLESBETINGELSER, HERUNDER DBU’S ORDENSREGLEMENT, KAN MEDFØRE ANNULLERING AF KØB UDEN REFUSION AF BETALT BELØB, HERUNDER BILLETPRIS OG GEBYR.

A.2. Behandling af dine personoplysninger 
A.2.1. DBU behandler personoplysninger om dig relateret til din interaktioner med os. Vi sikrer, at dine personoplysninger behandles i overensstemmelse med GDPR. Du kan læse mere om DBU’s behandling af dine personoplysninger, herunder dine rettigheder i henhold til GDPR i DBU’s privatlivspolitik.

A.3. Cookies
A.3.1. I overensstemmelse med lovgivningen gemmer vi cookies på den enhed, du tilgår vores apps eller hjemmesider på, hvis de er strengt nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere. For alle andre typer cookies indhenter vi dit forhåndssamtykke, og du kan til enhver tid slette eller blokere disse cookies på din enhed. Første gang du besøger vores hjemmeside eller app, præsenteres du for cookiebanneret. Hvis du klikker ”Afvis alle”, sætter vi kun nødvendige cookies, mens du, hvis du vælger ”Accepter alle”, også giver samtykke til statistiske, markedsførings- og uklassificerede cookies. 

A.3.2. Cookies er små tekstfiler, som gør det muligt at lagre oplysninger eller tilgå allerede lagrede oplysninger på brugerens elektroniske enhed. Cookies indeholder ikke personlige oplysning om, hvem du er, eller hvor du bor. De kan heller ikke indeholde skadelige programmer eller sprede virus. Du kan til enhver tid slette eller blokere for cookies på din computer. Bemærk, at du ved at blokere cookies risikerer, at websitet ikke fungerer optimalt, samt at der er indhold, som du ikke kan få adgang til. Ønsker du yderligere information om, hvordan vi benytter cookies, kan du læse mere herom ved at klikke her
 
A.4. Ansvarsfraskrivelse
A.4.1. Opdateringer og fejl
Vi gør vores bedste for at opdatere vores kanaler, herunder hjemmesider og apps, samt sikre, at priser, tilbud, beskrivelser og andre oplysninger er korrekte. Stavefejl, fejl i priser, tilbud, beskrivelser og andre oplysninger kan dog forekomme. Opdager vi en fejl, der har betydning for din bestilling, herunder i prisen, giver vi dig besked hurtigst muligt. Under disse omstændigheder vil vi underrette dig om den korrekte pris og give dig mulighed for at købe produktet til den korrekte pris. Er vi ikke i stand til at få kontakt med dig, vil vi bruge vores ret til ikke at acceptere dit tilbud om køb.

A.4.2. Force Majeure
Vi er ikke ansvarlige for forsinkelser eller manglende overholdelse af vores forpligtelser, hvis forsinkelsen eller den manglende opfyldelse skyldes begivenheder, som ligger uden for vores rimelige kontrol.

A.4.3. Tredjeparter
DBU er alene ansvarlig for materiale afsendt af eller bestilt hos DBU og er ikke ansvarlig for materiale produceret og tilgængeliggjort af tredjeparter, herunder DBU’s samarbejdspartnere, uanset at der via DBU’s hjemmeside, e-mails, apps, sociale medier, nyhedsbreve eller anden markedsføring kan opnås adgang hertil. For manglende eller utilstrækkelig information i forbindelse med besøg på tredjepartshjemmesider og lignende, henvises til pågældende tredjepart.

A.4.4. Afvikling af landskampe
Landskampe spilles og gennemføres arrangementsmæssigt under henvisning til Fodboldloven (Laws of the Game).
DBU har intet ansvar, herunder erstatningsansvar af enhver art, for afbrydelser eller aflysning af kampe med henvisning til Fodboldloven og regler for turneringen, som defineret af turneringens arrangør.
 
A.5. Immaterielle rettigheder
A.5.1. Medmindre andet er udtrykkeligt angivet, har DBU og/eller DBU’s licensgiver de intellektuelle ejendomsrettigheder til indholdet på DBU’s kanaler (herunder hjemmesider og apps), DBU’s arrangementer, samt i DBU’s markedsføring og anden kommunikation. Alle rettigheder hertil forbeholdes i alle lande. Det er ikke tilladt helt eller delvist at optage, registrere, offentliggøre, dele eller gengive beskyttet indhold fra DBU’s kanaler, DBU’s arrangementer eller fra DBU’s markedsføring og anden kommunikation uden DBU’s forudgående skriftlige tilladelse. Dette indebærer også, at logoer og øvrige varemærker ikke må benyttes uden DBU’s skriftlige tilladelse. Undtaget fra ovenstående forbud er alene, hvor brugen er udtrykkeligt tilladt i henhold til ufravigelig gældende lovgivning. 
 
A.6. Overtrædelser og sanktioner
A.6.1. Enhver overtrædelse eller mistanke om overtrædelse af disse handelsbetingelser, herunder de særlige vilkår for køb af billetter og abonnementer, DBU’s ordensreglement, særlige instrukser og/eller forskrifter fra DBU, DBU’s samarbejdspartnere, myndigheder og/eller politiet kan medføre en eller flere af følgende sanktioner: 
a)    afvisning ved indgangen og annullering af billet;
b)    øjeblikkelig bortvisning fra stadionområdet/DBU-arrangementet;
c)    forbud mod at deltage i DBU’s arrangementer i ind- og udland (karantæne i minimum 6 måneder og i særligt grove tilfælde fra 4 år);
d)    permanent eller midlertidig lukning af DBU-profil/abonnement, herunder billetkøb;
e)    ekskludering fra eventuelle loyalitetsprogrammer, herunder tab af loyalitetspoint uden mulighed for generhvervelse;
f)    politianmeldelse, hvis overtrædelsen skønnes at være en strafbar handling.
g)    bøde på hhv. kr. 5.000 eller kr. 10.000 i overensstemmelse med DBU’s Ordensreglement
 
A.6.2. Afvisning og bortvisning fra DBU-arrangementer og stadion kan bl.a. ske af DBU- og stadionansatte, kontrollører, vagter og politi. 

A.6.3. En profil eller et abonnement, der er midlertidigt lukket på baggrund af en mistanke, kan åbnes igen, hvis mistanken efter nærmere undersøgelse afkræftes. DBU kan ved en sådan undersøgelse bl.a. bede om en redegørelse for den konstaterede adfærd og/eller anmode om kopi af gyldig billed-ID til verificering af identitet. 

A.6.4. Sanktion(er) pålagt efter punkt A.6.1 giver dig ikke ret til erstatning, kompensation, refundering eller tilbagebetaling af abonnement, billetpris eller dækning af anden form for omkostning direkte eller indirekte relateret til arrangementet eller episoden.

A.6.5. Billetkøber er ansvarlig for, at billetindehaveren kender og overholder handelsbetingelserne og DBU’s ordensreglement, instrukser og forskrifter for deltagelse i arrangementet. Overtrædelser begået af billetindehaveren anses som overtrædelser begået af billetkøberen og kan medføre sanktioner for både billetindehaver og -køber.
 
A.7. Værneting
7.1. DBU’s handelsbetingelser samt købsaftaler indgået i henhold hertil er underlagt dansk ret, herunder købelovens mangelsregler. Eventuelle tvister udspringende heraf skal behandles ved de danske domstole med Retten i Glostrup som første instans.

B. Elektroniske nyhedsbreve og konkurrencer

B.1. Tilmelding
B.1.1. Når du deltager i en konkurrence arrangeret af DBU eller tilmelder dig direkte markedsføring fra os og vores partnere, bliver du bedt om at give dit samtykke til, at DBU og DBU’s partnere på de i samtykket nærmere anførte vilkår må sende dig markedsføring via de anførte kanaler. Disse vil typisk være e-mail, sms og push-notifikationer. Materialet kan indeholde nyheder, tilbud, kampagner, events, oplysninger om konkurrencer og andet eksklusivt indhold, der vedrører de produkter og services, som DBU og DBU’s partnere udbyder. Vi benytter profilering og datasegmentering som en del af vores markedsføring, så vi kan målrette nyheder, produkter og oplevelser, der passer bedre til dine interesser. Du kan læse mere herom i DBU’s privatlivspolitik.

B.2. Afmelding
B.2.1. Hvis du ikke ønsker at modtage markedsføring fra DBU og DBU’s partnere, kan du gebyrfrit og til enhver tid afmelde disse elektroniske henvendelser. Du kan afmelde dig direkte i den tilsendte henvendelse eller via din bruger på billet.dbu.dk. Vær opmærksom på, at du ikke kan modtage ydelserne nævnt i punkt 2.1, herunder vores nyhedsbrev, deltage i konkurrencer eller udnytte tilbud uden at have accepteret at modtage direkte markedsføring. 

C. Betingelser vedrørende køb og anvendelse af købte produkter og ydelser

C.1. Generelt
C.1.1. Det er købers og billetindehavers ansvar at læse og holde sig orienteret om DBU’s handelsbetingelser samt betingelserne for køb hos DBU’s billetformidler. DBU’s billetsalg håndteres via Billetlugen A/S, CVR nr. 29413274, Bryggernes Plads 17, 1., 1799 København V (“Billetlugen”) som teknisk billetformidler. Når du køber billetter til DBU‑arrangementer, sker selve billetkøbet gennem Billetlugen, og du accepterer i den forbindelse Billetlugens "Generelle Salgsbetingelser og Brugervilkår", som findes på www.billetlugen.dk. DBU er fortsat arrangør af arrangementet og dermed kontraktpart i forhold til arrangementets gennemførelse, ændringer og eventuelle aflysninger.

C.2. Køb/bestilling
C.2.1. For at foretage et køb på billet.dbu.dk skal du være minimum 14 år og registrere dig som bruger. Ved registrering skal du oplyse et brugernavn, navn, adresse, e-mail og telefonnummer. Disse informationer samt dine transaktionsoplysninger bruges til at gennemføre købet. 

C.2.2. For at kunne beskytte dig og vores andre kunder mod svindel og bedrageri samt for at opretholde et højt sikkerhedsniveau til vores arrangementer og på vores online-platforme, kan du til enhver tid blive bedt om at validere oplysningerne ved fremsendelse af kopi af gyldigt billed-ID eller anden valideringsmetode, så som MitID-validering, ligesom DBU kan stille krav om en bestemt valideringsmetode i forbindelse med et køb. Misbrug af din brugerprofil, din billet, dit abonnement eller mistanke herom tillades ikke og kan føre til sanktioner, herunder lukning af din bruger.  

C.2.3. Billetter købt online vil altid blive fremsendt på e-mail, og kan til enhver tid tilgås på din profil, herunder via DBU’s ForDanmark-app. Billetten kan printes eller fremvises på smartphone til kampen. 

C.2.4. Du kan modtage e-mails om tekniske problemer, betaling, kampændringer, ændringer af vilkår m.m.

C.3. Aftaleindgåelsen
C.3.1. Der er først indgået en bindende købsaftale mellem DBU og køber, når DBU har afsendt en ordrebekræftelse samt registreret og modtaget betaling.

C.3.2. Køber og deltagere til DBU’s arrangementer er i tillæg til disse handelsbetingelser underlagt DBU’s ordensreglement og det enkelte stadions ordensreglement, hvor DBU-arrangementet, herunder landskampe, afvikles samt eventuelle særlige instrukser og/eller forskrifter fra DBU, DBU’s samarbejdspartnere, myndigheder og/eller politiet kan gælde i forbindelse med arrangementet. Både køber og deltager i DBU-arrangementet har ansvaret for at overholde og gøre sig bekendt hermed. 

For stadions ordensreglement henvises til det pågældende stadions website og/eller skiltning på stadion.
 
C.4. Klagevejledning
C.4.1. Hvis du ønsker at klage over køb af produkter, der er købt på billet.dbu.dk, bedes du hurtigst muligt kontakte os på billetsalg@dbu.dk

Vi bestræber os på at besvare alle klager inden for 7 hverdage.

C.4.2. Hvis det ikke lykkes at finde en løsning, kan du som forbruger indgive en klage til Mæglingsteamet for Forbrugerklager, såfremt følgende betingelser er opfyldt:
•    Varen eller ydelsen er købt til privat brug
•    Fejlen er opdaget inden for 2 år ved køb af vare eller tre år ved køb af ydelser
•    Du har klaget til DBU, som helt eller delvist har afvist dit krav, og 
•    Prisen for varen eller ydelsen er mindst 1.220 DKK (2025).

Mæglingsteamet for Forbrugerklager:
Nævnenes Hus
Toldboden 2
8800 Viborg
+45 72405600
nh@naevneneshus.dk  

C.4.3. Hvis du ønsker at klage over DBU’s behandling af dine personoplysninger, kan du til enhver tid henvende dig til DBU’s Data Protection Manager (persondata@dbu.dk), eller indgive en klage til Datatilsynet eller de danske domstole.

C.5. Gavekort til billet.dbu.dk
C.5.1. Ved køb af gavekort udstedes en PDF med en rabatkode, som kan benyttes på billet.dbu.dk til køb af produkter. Gavekort kan ikke benyttes til køb af abonnementer.

C.5.2. Udløbsdato: Gavekortets udløbsdato fremgår af gavekortet.

C.5.3. Gyldighed: Gavekort købt via billet.dbu.dk er gyldige 3 år efter udstedelsen.

C.5.4. Refundering: 
•    Inden udløbet af gyldighedsperioden: Gavekortindehaver kan få refunderet gavekortets værdi mod at betale et gebyr på 50 kroner. 
•    Ved gyldighedsperiodens udløb og op til 1 år efter: Gavekortindehaver kan få refunderet gavekortets værdi uden betaling af gebyr.
•    Mere end 1 år efter udløb af gyldighedsperioden: Det er ikke muligt at få refunderet gavekortets værdi. 
Al refundering sker ved henvendelse til billetsalg@dbu.dk. 

C.6. Billetter
C.6.1. Stregkoder og scanning af billetter
C.6.1.1. Til landskampe benyttes stregkodekontrol for verificering af billetters gyldighed. Det er billetindehaverens ansvar, at stregkoden på billetten ikke er beskadiget. 

C.6.1.2. Billetter accepteres kun med gyldig stregkode/QR-kode. Billetter der er blevet annulleret hos DBU, fx pga. bortkomst, køb i strid med disse handelsbetingelser eller lignende, er ikke gyldige. Stregkoden accepteres kun én gang. 

C.6.1.3. Billetter er personlige og må under ingen omstændigheder kopieres, manipuleres, ændres eller dupliceres hverken helt eller delvist. Dette omfatter blandt andet:
•    Forsøg på at gengive billetten i fysisk eller digital form, herunder scanning, fotografering, print eller skærmbilleder.
•    Anvendelse af software, automatiserede systemer, kunstig intelligens (AI) eller andre tekniske metoder til at kopiere, forfalske eller omgåelse.
•    Flere forsøg på at bruge den samme billet til adgang, uanset metode.
Enhver form for manipulation, uautoriseret kopiering eller gentagen brug medfører, at billetten ugyldiggøres uden ret til refusion, og medfører afvisning ved indgangen samt eventuel politianmeldelse.
C.6.1.4. Deltagere må kun udvise tilknytning til det landshold, som sektionen er dedikeret til, herunder ved sprogbrug, gestikulation, påklædning eller anden form for udvist tilhørsforhold. Overtrædes dette, kan DBU, kontrollørerne og/eller politiet efter eget skøn afvise eller bortvise deltageren fra arrangementet.
C.6.2. Refundering af køb på billet.dbu.dk
C.6.2.1. Købte produkter og services på billet.dbu.dk, herunder billetter og abonnementer refunderes ikke. Abonnementer kan dog undtagelsesvist refunderes, såfremt fortrydelsesretten benyttes i overensstemmelse med pkt. D.7. Opkrævet billetgebyr, andre gebyrer samt evt. forsendelsesomkostninger refunderes ikke.

C.6.3. Ulovlig videresalg
C.6.3.1. Billetter må ikke videresælges til et højere beløb, end den er erhvervet for eller videresælges i erhvervsmæssigt øjemed. Der henvises til lov nr. 458 af 23. maj 2007 om videresalg af billetter til kultur- og idrætsarrangementer. DBU kan vælge at anmelde sagen til Politiet ved mistanke om videresalg i strid med loven.

C.6.3.2. DBU fører stikprøvekontrol til landskampe. På DBU’s forespørgsel skal billetindehaver kunne redegøre for, hvordan billetten er anskaffet. Hvis DBU konstaterer eller har mistanke om, at en billet er eller forsøgt videresolgt til overpris, forbeholder DBU sig retten til at annullere billetten uden refusion og afvise billetindehaver fra stadion samt retten til at lukke billetkøbers bruger på billet.dbu.dk. 

C.6.3.3. DBU har i øvrigt intet ansvar for kopierede, forfalskede og/eller videresolgte billetter, og hverken refunderer eller erstatter billetter i tilfælde heraf.
 
C.6.4. Bortkomne billetter
Der er kun adgang til stadion mod forevisning af gyldig billet. Vi har ikke mulighed for at refundere eller erstatte bortkomne billetter.
 
C.6.5. Konkurrencer og markedsføring
Billetter må ikke udloddes eller benyttes som præmie i konkurrencer eller i andre kommercielle sammenhænge uden forudgående skriftlig aftale med DBU.

C.6.6. Ansigtsgenkendelse til landskampe i Parken    
Af hensyn til opretholdelse af orden og sikkerhed anvendes der ansigtsgenkendelse ved indgangene samt på udvalgte områder på Parken Stadion til Herre A-landskampe. Ansigtsgenkendelsen anvendes blandt andet til identifikation og håndhævelse af karantæner samt forebyggelse af adfærd i strid med DBU og Parkens ordensreglementer. Behandlingen sker i overensstemmelse med GDPR. Du kan læse mere herom i DBU’s privatlivspolitik.

D. Generelle betingelser for Basis-abonnement og FORDANMARK-abonnementer

D.1.1. DBU forbeholder sig retten til at ændre betingelserne, priser og gebyrer, samt at afvikle abonnementerne, herunder FORDANMARK, med passende varsel. Nye priser varsles med minimum 30 dage pr. e-mail. Alle ændringer opdateres desuden på fordanmark.dk.  

D.1.2. Ved oprettelse af et FORDANMARK eller Basis-abonnement accepterer du, at du tilknyttes en abonnementsaftale. Vi gemmer derfor de betalingsoplysninger, du indtaster. 

D.1.3. Du skal være minimum 18 år for selv at tegne et abonnement. Som værge/forældremyndighedsindehaver for et barn under 18 år kan du oprette og administrere et abonnement på vegne af barnet. 

I relation til FORDANMARK-abonnementet og Basis- abonnementet tegnet til personer under 18 år, vil aftaleparten være den myndige person, som har købt abonnementet.

D.1.4. Abonnement udstedes af DBU. Abonnenten opnår en række fordele via abonnementet, der sammen med de yderligere vilkår herfor er nærmere beskrevet her 

D.1.5. Som abonnent er det dit eget ansvar at holde dine personlige oplysninger og betalingsoplysninger ajour via din profil på billet.dbu.dk.

D.1.5.1 Såfremt DBU ikke kan trække pengene, sender DBU dig en e-mail med mulighed for at tilmelde et nyt betalingskort. Hvis betalingsfristen bliver overskredet med 10 dage, udsender DBU en påmindelse om betaling tillagt et gebyr på 50 kr. DBU forbeholder sig retten til at indsende misligholdte aftaler til inkasso. Du kan se din betalingshistorik, når du logger ind på din bruger på billet.dbu.dk.

Overholdes betalingsforpligtelsen ikke, forbeholder DBU sig retten til, uden yderligere varsel, at annullere billet, abonnement samt evt. loyalitetspoint. Bemærk at et udestående ikke vil blive annulleret. Dette kan resultere i, at der i fremtiden ikke kan oprettes en brugerprofil eller et abonnement hos DBU.

D.1.6. Abonnementet, herunder fordele og loyalitetspoint, er personligt og kan ikke overdrages. Det er abonnentens eget ansvar altid at holde sine personlige oplysninger opdateret. 

D.1.7. Ved køb af et abonnement er der 14 dages fortrydelsesret. Fortrydelsesretten ved køb af abonnement bortfalder ved udnyttelse af en rabat eller ved start af en billetsalgsperiode inden for de første 14 dage efter købstidspunktet. 

D.2. Kommunikation
D.2.1. Som abonnent accepterer du, at kommunikation til dig omkring dit abonnement og indholdet heraf vil foregå via e-mail. Således bliver tilbud, nyheder, fordele, forkøbsret med videre sendt direkte til de angivne kontaktoplysninger.
  
D.3. Særligt for Basis-abonnement
D.3.1 Et Basis-abonnement løber i 12-måneder og træder i kraft ved købstidspunktet, hvor betalingen opkræves. Basis-abonnementet fornyes automatisk efter 12 måneder, hvorefter der løber en ny abonnementsperiode på 12-måneder.

D.3.2. Fortrydelsesretten i punkt D.1.7. gælder efter hver fornyelse. Derudover kan et Basis-abonnement på et hvilket som helst tidspunkt opsiges til udløb af en igangværende 12-måneders periode. Ønskes abonnementet afbrudt inden udløb af en igangværende 12-måneders periode, og er fristen for fortrydelse efter punkt D.1.7. overskredet kan der i opsigelsen anmodes om at stoppe abonnementet med den effekt, at du vil ophøre med at modtage nyheder om de aftalte ydelser. Det forudbetalte beløb refunderes ikke, hverken helt eller delvist.

D.3.3. Opsigelse kan ske via din profil på billet.dbu.dk eller ved fremsendelse af e-mail herom til fanklub@dbu.dk

D.4. Særligt for FORDANMARK-abonnementer
D.4.1. Ved oprettelse af et FORDAMARK-abonnement gælder en bindingsperiode på 5 måneder, regnet fra ikrafttrædelsesdatoen. I denne periode kan abonnementet ikke opsiges, og fuld betaling kræves for hele bindingsperioden, uanset om abonnementet anvendes aktivt eller ej. 

D.4.2. Efter bindingsperiodens udløb fortsætter abonnementet som et løbende abonnement, hvor du automatisk bliver opkrævet det aftalte beløb på det oprettede betalingskort, indtil abonnementet opsiges 

D.4.3. Et FORDANMARK-abonnement opsiges med løbende måned + 1 måned. Allerede betalt abonnementsbeløb refunderes ikke – hverken helt eller delvist. 

D.4.4. Opsigelse kan ske via din profil på billet.dbu.dk eller ved fremsendelse af e-mail herom til fanklub@dbu.dk

D.4.5. Billetter købt via abonnement kan alene anvendes, såfremt abonnementet er aktivt på kampdagen. DBU forbeholder sig retten til at annullere billetter til fremtidige kampe, der er erhvervet med opsagte abonnementsfordele. 

D.6. Ansvarsfraskrivelse
D.6.1. DBU forholder sig til gældende UEFA- og FIFA-regler. Alle regler omhandlende billetsalg, antal billetter, krav om billetsalg til offentligheden og lignende vil derfor blive fulgt, uagtet at disse regler mod forventning måtte have indflydelse på disse betingelser og vilkår. De til enhver tid gældende regler fra UEFA og FIFA gælder ved siden af disse handelsbetingelser og har forrang herfor. DBU tager forbehold for at eventuelle sanktioner eller lignende kan blive pålagt DBU og medføre begrænsninger i tilskuerantal til kampe eller øvrige forhold, der påvirker allerede solgte ydelser eller produkter. Medfører dette at solgte billetter må tilbagekaldes/annulleres, refunderes billetprisen samt gebyret men øvrige omkostninger/tab erstattes ikke. 
 
D.7. Loyalitetsprogrammet FORDANMARK

D.7.1 Forkøbsret
Basis- og FORDANMARK-abonnenter får forkøbsret til landskampsbilletter til alle hjemmekampe, der sælges på billet.dbu.dk. Forkøbsretten er tidsbegrænset og er kun gældende indtil start på det offentlige billetsalg. Billetkøb, herunder udnyttelse af forkøbsretten, sker efter “først-til-mølle”-princippet. DBU garanterer således ikke, at der altid vil være billetter tilgængelige til alle Basis-abonnenter.  

Basis- og FORDANMARK-abonnenter kan ligeledes få forkøbsret til udebanekampe herunder slutrunder mv., hvis DBU vurderer, at der er større efterspørgsel end udbud. Forkøbsretten til udebane eller slutrunde kan desuden være betinget af antallet af opsamlede loyalitetspoint, og kan desuden være begrænset i forhold til antallet af billetter, den enkelte abonnent kan købe.
  
D.7.2. Loyalitetspoint
D.7.2.1. Aktive Basis- og FORDANMARK-abonnenter har mulighed for at optjene loyalitetspoint, når der købes en billet via vores hjemmeside billet.dbu.dk. Loyalitetspoint udløses udelukkende, når billetten er personliggjort og tilknyttet abonnementet inden kampen, og når billetten er scannet ved indgangen til kampen. 

D.7.2.2. Loyalitetspoint er personlige og kan ikke flyttes mellem abonnenter. Hvis du skifter abonnementstype undervejs, vil du beholde dine optjente point fra tidligere abonnement. Ved opsigelse af abonnementet bortfalder alle opsamlede point.

D.7.2.3. Loyalitetspoint kan kun efterregistreres senest 60 dage efter, at pågældende kamp er afviklet. 

D.7.2.4. Loyalitetspoint er gyldige i 3 år fra optjeningstidspunktet (løbende 3 år), hvorefter de automatisk og uden varsel bortfalder. 

D.7.2.5. Vi forbeholder os retten til at kunne ændre i loyalitetsprogrammets vilkår, herunder pointoptjening, antallet af point og øvrige fordele. Ændringer vil offentliggøres på fordanmark.dk. Væsentlige ændringer varsles pr. e-mail med minimum 30 dages varsel. 

D.7.2.6. FORDANMARK kan træffes på e-mail: fanklub@dbu.dk
 
D.7.3. Øvrige fordele ved Loyalitetsprogrammet
Som Basis- og FORDANMARK-abonnent får du adgang til en række ekstra fordele, f.eks. særlige rabatter, tilbud, konkurrencer og arrangementer.
Fordelene er personlige og må ikke deles med andre. Ved opsigelse af abonnementet bortfalder alle medlemsfordele.
Fordelene kan have varierende gyldighedsperioder og særlige betingelser. Aktuelle fordele kan altid ses på din medlemsprofil: https://www.fordanmark.dk/profil/mit-medlemskab/

Version 1, dateret til 9. januar 2026

Dataansvarlig

Dansk Boldspil-Union

DBU Allé 1

2605 Brøndby

CVR: 21299014

Telefon: 43262222

dbu@dbu.dk