U21-landstræneren sætter navne på EM-bruttotruppen

U21-landstræner Niels Frederiksen satte tirsdag eftermiddag navne på de 26 spillere, der udgør U21 EM-bruttotruppen. Det foregik i Hornbæk IF’s klubhus, der dannede ramme for dagens pressemøde

Af: DBU Kommunikation

For to af dagens 26 spillere var klubhuset i Hornbæk velkendte lokaler. Det er nemlig den klub som barndomsvennerne og U21-landsholdsspillerne Victor Nelsson og Jacob Bruun Larsen har spillet i som børn og unge. En usædvanlig historie for en lille klub, der derfor var oplagt som ramme til dagens pressemøde.

Her kunne de to tidligere Hornbæk-spillere sammen med den nybagte U21-debutant Jonas Wind se deres navn nævnt i den EM-bruttotrup, som U21-landstræner Niels Frederiksen udtog tirsdag eftermiddag.

Se EM-bruttotruppen her

26 spillere – tre sorteres fra

Når holdet samles mandag d. 3. juni er alle 26 spillere med, men når truppen tager afsted til Kroatien for at spille sidste testkamp d. 10 juni, er det med kun de 23 spillere på flyet, der udgør den endelige EM-trup.

Danmark spiller første EM-kamp mod Tyskland d. 17. juni.

du kan følge holdet på de sociale medier, hvor der også er reaktioner fra dagens udtagelse.

U20 møder Island og Norge

Det danske U20 landshold er også blevet udtaget i dag forud for deres to kampe mod hhv. Island og Norge. Du kan se både kampprogram og hvem landstræner Lars Knudsen har udtaget til truppen herunder

Se U20 truppen her

Log ind