Ingen karantænepoint til K.E. Petersen

Kenneth Emil Petersen får karantænepoint nulstillet efter en fejlkendelse i lørdagens superligakamp mellem OB-Viborg.

I lørdagens superligakampen mellem OB og Viborg FF blev OB’s Kenneth Emil Petersen i det 59. minut tildelt en advarsel for hånd på bolden. Efter kampen gjorde OB indsigelse mod advarslen overfor Fodboldens disciplinærinstans, som efterfølgende har forelagt episoden for kampens dommer, Anders Poulsen.

Efter at have set episode igen erkender Anders Poulsen, at straffesparket var en fejl, hvilket dermed også er tilfældet for de tildelte karantænepoint.

Disciplinærinstansen finder det derfor relevant at tage de disciplinære bestemmelser (1i-1)-d) i anvendelse, som gør det muligt at forhøje eller nedsætte karantænepoint for en forseelse, der medfører advarsel, når kampens dommer efterfølgende har erkendt at have vurderet forkert i situationen.

Instansen har på den baggrund valgt at nedsætte Kenneth Emil Petersens karantænepoint fra 4 til 0.

Kendelsen kan, jf. DBUs Love § 30.7 ikke ankes videre.

Log ind