Hvem kan indstilles?

Snørrebånd Foto: Klaus Sletting Jensen

 

 

Det er meget nemt at svare på, hvem der kan indstilles til Hele Danmarks Frivillige. Det kan alle, der er frivillig i en fodboldklub. Det kan være træneren, der i både sol og regn er på træningsbanen og motiverer sine spillere. Den frivillige kasserer, der utrætteligt arbejder med klubbens økonomi, eller bestyrelsesmedlemmet, der altid sikrer, at klubben er på vej i den rigtig retning.

Med andre ord kan alle frivillige nomineres til Hele Danmark Frivillige frem til og med den 31. december 2019.

Når indstillingsperioden er ovre, udvælges 50 frivillige fra hele landet blandt de nominerede. Disse 50 frivillige inviteres en tur i Parken med en ledsager til en landkamp op til EM-slutrunden til sommer, hvor de får den hyldest af de danske fans, som de fortjener.

Men det er ikke bare den frivillige, der får noget ud af at blive nomineret. Der er også noget i det for klubben.