Social indsats

Sociale, kulturelle eller økonomiske vilkår kan være grunden til, at nogle børn og unge står udenfor foreningslivet.

DBU og lokalunionerne har en ambition om, at fodbold skal være for alle. Derfor sætter DBUs kommunestrategi fokus på sociale indsatser for at skabe muligheder og rammer for alle. Ønsket er, at flere får mulighed for at blive en del af den lokale fodboldklub og foreningslivet, for at få gavn af de fordele foreningslivet tilbyder.

Specifikt lægges der op til, at der sammen skal arbejdes målrettet på at skabe nye veje og nye muligheder for følgende eller lignende målgrupper:

  • Børn/unge af socialt dårligt stillede
  • Overvægtige børn og unge
  • Unge på ungdoms-/erhvervsuddannelser uden mulighed for idræt
  • Unge ledige som frivillige
  • Udsatte eller idrætsinaktive voksne
Claus Birch, Ishøj1 Get2 Fodboldskole. Foto: Claus Birch